
Efter Ballon d'Or-triumfen: Harry Kane skriver under med gigant
Harry Kane er tæt på at forlænge sin aftale med Bayern München, efter at klubbens administrerende direktør, Jan-Christian Dreesen, har bekræftet, at parterne arbejder på de sidste detaljer.
Sådan lyder meldingen fra veloplyste Fabrizio Romano onsdag.
Den nye kontrakt ventes at holde den engelske stjerne i den tyske storklub frem til sommeren 2029.
Kanes nuværende aftale løber til 2027, men Bayern ønsker at sikre sig angriberens tjenester i yderligere to sæsoner. Der skulle allerede været opnået en principiel enighed om kontraktens længde.
Vild udmelding om Trent Alexander Arnold
Bayern-boss er optimistisk
Fabrizio Romano har delt meldingen fra Dreesen, der er optimistisk omkring forhandlingerne med den engelske landsholdsanfører.
– Jeg er meget positiv. Vi arbejder på detaljerne. Harry er fantastisk, og vi er stolte over at have Ballon d’Or-vinderen (i klubben, red.), siger Bayern-chefen til BILD.
Den 33-årige målmager har været en afgørende figur i det sydtyske siden skiftet fra Tottenham. Hans målnæse har gjort ham til omdrejningspunktet i klubbens offensiv.
Kane fejrer historisk triumf
Kontraktforhandlingerne kommer kort efter, at Kane blev kåret som vinder af Ballon d’Or 2026. Dermed blev han den første englænder siden Michael Owen i 2001 til at modtage den prestigefyldte hæder.
Efter triumfen delte Kane en kort besked på X.
– Arbejd hårdt i stilhed. Lad succesen tale for sig selv.
Kane leverede 73 mål for klub- og landshold i sæsonen 2025/26, heraf 61 for Bayern. Samtidig var han med til at sikre klubben både Bundesliga-titlen og pokaltriumfen.
Nu ser det ud til, at spydspidsen fortsætter sin karriere hos de tyske mestre.
Karakteren 1/10: Arsenal-stjerne slagtet efter pokal-exit

















