Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Infantino fortsætter som FIFA-præsident

Af Morten Bruun Jørgensen
16.03.2023 Kl. 08:57
Gianni Infantino er også FIFA-præsident i de næste fire år.

Der var slet ingen modkandidater til Gianni Infantinos kandidatur som FIFA-præsident, og derfor tog det ikke mange minutter for italieneren at blive genvalgt som præsident for fodboldforbundet i frem til 2027.

FIFA afholder i øjeblikket en kongres i Rwanda, og her er det netop blevet bekræftet, at Infantino er blevet genvalgt.

52-årige Infantino har siden 2016 været præsident for FIFA, og selvom han er upopulær i Danmark og andre dele af Nordeuropa, er han generelt en uhyre populær præsident blandt de mange FIFA-lande.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag misunder Arsenal

Infantino har været med til at sørge for, at FIFA genererer større omsætning end nogensinde, mens han også især har fået en stor stjerne hos mindre lande, fordi han har udvidet VM.

Foruden VM har Infantino også været helt central i forhold til at beslutte, at VM for klubhold fra 2025 skal bestå af 32 hold, hvilket også er med til at brede fodbolden ud til en større del af verden.

Det er dog ikke beslutninger, som nødvendigvis falder i god jord hos de største europæiske klubber og lande.

Nu er Infantino imidlertid valgt for en ny periode, og næste år venter der endnu en stor beslutning, når VM-værtskabet for 2030 skal besluttes. Her er Saudi-Arabien blandt andre en seriøs bejler.

LÆS OGSÅ: Derfor begyndte Pep Guardiola at tale om Julia Roberts

Annonce