
Skader og utilgængelige spillere.
Det var et af de temaer, som Erik ten Hag bragte op på onsdagens pressemøde forud for Europa League-kampen mod Real Betis.
Manchester United-manageren talte om, hvordan den engelske storklub i denne sæson har været ramt af en masse uheld, der har forhindret ham i at stille det stærkeste mandskab.
Erik ten Hag mente sågar, at der kun har været én gang i denne sæson, at han har haft alle spillere til rådighed, hvilket var i Premier League-hjemmekampen mod Manchester City.
LÆS OGSÅ: Liverpool-legende kan blive den næste manager i Real Madrid
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag løber risikoen med to United-stjerner
Samtidig kiggede han også mod Arsenal, der ifølge ten Hag har været skånet for de samme problemer.
- Vi må forsøge at leve med det, men selvfølgelig håber man på som Arsenal altid at have hele truppen til rådighed, sagde ten Hag ifølge Sky Sports.
Det er dog slet ikke sandheden om Arsenal, der siden VM har været uden førstevalget i angrebet Gabriel Jesus, mens også blandt andre Oleksandr Zinchenko har siddet ude.