Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu er der håb: Bande vil frigive Luis Diaz' far

Af Jeppe Augustsen
03.11.2023 Kl. 08:20
Den bande, som har kidnappet Luis Diaz' far, fortæller nu, at man vil frigive ham.

Luis Diaz har ikke været med i Liverpools trup i de seneste to kampe, og det er der god grund til.

I sidste uge blev colombianerens forældre kidnappet, mens de var i gang med at fylde benzin på deres bil.

Der gik ikke lang tid, før Luis Diaz' mor blev frigivet, mens kidnapperne stadig holdt faderen som gidsel.

 

De colombianske myndigheder fandt ud af, at det var venstreorienterede rebeller fra National Liberation Army (Ejército de Liberación Nacional/ELN), der stod bag kidkapningen. 

Nu har en talsperson fra ELN, Juan Carlos Cuéllar, som er en form for fredsforhandler, meldt ud, at man vil frigive Luis Diaz'' far inden for kort tid.

– Vi må erkende i dag, at situationen, som du hørte i nyhederne, har været sand, og at ELN vil løslade Luis Díaz' far så hurtigt som muligt, udtaler Juan Carlos Cuéllar ifølge Semana.

Det er positivt nyt for Luis Diaz og familien, men Juan Carlos Cuéllar gav ikke nogen detaljer om tidspunkt for frigivelse, og faderen er stadig holdt som gidsel.

Ifølge det colombianske medie, Semana, forventes det dog, at rebellerne vil frigive ham inden for nærmeste fremtid.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Ten Hag på tynd is: United har kig på to nye managere

2. Kvindelig dommer skriver Premier League-historie i weekenden

3. Klip går viralt: Klopp reagerer på Manchester United-nederlag 

4. BEKRÆFTET: De står bag kidnapningen af Diaz' far

5. Real Madrid vil snyde Liverpool med januarhandel

Annonce