Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kvindelig dommer skriver Premier League-historie i weekenden

Af Morten Bruun Jørgensen
02.11.2023 Kl. 17:18
I weekenden får Premier League sin første kvindelige dommer - i første omgang dog som fjerdedommer.

Der bliver skrevet Premier League-historie i weekenden. 

Her vil Rebecca Welch nemlig blive den første kvindelige dommer, som er involveret i en Premier League-kamp. 

Den 39-årige brite er blevet udvalgt til at være fjerdeommer til den tidlige lørdagskamp mellem Fulham og Manchester United. 

 

Det seneste år er gået stærkt for Welch, som i januar blev den første kvindelige dommer i The Championship, og hun blev i sommer udtaget til kvindernes VM-slutrunde, hvor hun dømte tre kampe, heriblandt 1/8-finalen mellem Australien og Danmark. 

Hun har også høstet erfaring med flere FA Cup-finaler for kvinder, og hun har også forladt sit job i administrationen hos det britiske sundhedssystem for at hellige sig dommergerningen på fuld tid, skriver ESPN. 

Wendy Toms blev den første kvinde til at være linjedommer i Premier League, og hun er siden blevet efterfulgt af Natalie Aspinall og Sian Massey-Ellis. 

Welch er dog den første kvinde, som tager sig af en rolle, som kun hoveddommerne får tildelt.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. United-legende føler med Højlund: "Han vil drive mig til vanvid"

2. Neville tordner mod United-spiller: "Han skal ikke være i klubben"

3. Klip går viralt: Klopp reagerer på Manchester United-nederlag 

4. Miserable stats: United havde flere anførere end skud på mål

5. Real Madrid vil snyde Liverpool med januarhandel

Annonce