Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diaz' far er fortsat kidnappet: Her er situationen

Af Jeppe Augustsen
31.10.2023 Kl. 11:34
Luis Diaz' far er endnu ikke blevet befriet fra kidnapperne.

Natten til lørdag kom der triste nyheder, da det blev meldt ud, at Luis Diaz' forældre var blevet kidnappet i hjemlandet, Colombia.

Lørdag morgen blev det bekræftet, at Luis Diaz' mor, Cilenis ­Marulanda, var blevet reddet, men faderen, Luis Manuel Diaz, fortsat ikke er fundet.

De colombianske myndigheder har sat alle sejl ind for at finde ham og har blandt andet udloddet en dusør for informationer, der kan lede dem til Luis Manuel Diaz.

 

Militæret er også involveret, hvor grænseovergangen til Venezuela er stærkt bevogtet og tjekker alle, der skal ind i Venezuela. 

Daily Mail beretter, at flere helikoptere patruljerer omkring junglen op til Venezuela. Politidirektør William Salamanca kan ikke udelukke, at de kan være i Venezuela, men slår fast, at det er et svært terræn.

– Vi skal være forsigtige om at sige det. Jeg fløj over området, og de skal igennem et bjergområde i Perija, men jeg tror ikke, at et menneske kan komme igennem det område. Vi ville sende folk derind, men det kunne ikke lade sig gøre pga. junglens terræn.

– Der har også været en militærblokade i den lave del af bjergkæden, som vil give adgang til Venezuela, siger William Salamanca.

Ifølge den colombianske avis, Semana, blev Luis Diaz' forældre kidnappet, da de var i gang med at fylde benzin på deres bil.

Flere bevæbnede mænd på motorcykler omringede dem, hvorefter de blev kidnappet i en bil. 

Det meldes også, at de colombianske myndigheder frygter, at kidnapperne er flygtet til Venezuela, fordi en bil med venezuelanske nummerplader også blev anvendt.

I håb om at finde Luis Diaz' far anvendes også et fly med varmeteknologi, som vil kunne lokalisere mennesker, hvis de befinder sig i junglen.

Det berettes også, at myndighederne endnu ikke er blevet kontaktet af kidnapperne i forhold til en løsesum. Det sker nemlig ofte, at bander kidnapper personer for at få en sum penge, der kan være med til at finansiere banden.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner"

2. Bizart: Buh-råb under Ballon d'Or-ceremoni

3. Messi er sikker: "Han vinder Ballon d'Or de kommende år"

4. Gary Neville undrer sig over Manchester United-beslutning

5. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her

Annonce