
Norge har stor fordel mod Danmark
Danmark og Norge ser ud til at skulle kæmpe for den sidste kvartfinaleplads i Nations League-puljen, hvor Portugal har fået en perfekt start.
Portugiserne med Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes, Vitinha og de øvrige stjerner har vundet de første to kampe i turneringen og topper puljen foran Danmark og Norge.
Manchester City fik besked om skandale – så gjorde klubben noget helt særligt
Både Norge og Danmark har tre point efter to kampe, mens Wales ligger sidst uden point.
De to bedste lande går videre til kvartfinalerne i turneringen, hvor det danske landshold i foråret 2025 tabte mod netop Portugal.
Men hvor stor er sandsynlighed for, at det bliver til en gentagelse af en kvartfinale for Brian Riemers tropper? Den er ikke så stor, hvis man skal tro Football Rankings.
Så lille er Danmarks chance
Mediet giver Portugal hele 94 procent sandsynlighed for at nå kvartfinalerne, mens Norge får 66 procent chance.
Til gengæld er der kun 39 procent chance at hente for det danske landshold. Dermed regner Football Rankings også med, at Norge har en klar fordel i forhold til danskerne.

Det danske landshold spiller næste kamp i Nations League på torsdag hjemme i Parken mod Portugal, mens Norge skal på en udebanetur til Wales.
Gruppespillet i Nations League spilles færdigt i november.


















