Skotsk verdensklasse: ”Slim Jim” havde det hele – og så væltede det

Alex Ferguson kaldte ham ”den måske bedste skotske spiller gennem tiderne”. Pelé sagde, at han burde have været brasilianer.

Et uforfalsket legebarn

James Curran Baxter blev født på denne dag i 1939. Han havde udsigt til en tilværelse som kulminearbejder i Fife, men blev opdaget af Raith Rovers i 1957, og fik kontrakt med Glasgow Rangers i 1960.

Jim var midtbanespiller med en forrygende teknik og en ret så uspoleret indstilling til spillets mindre alvorlige aspekter. Han elskede legen med bolden, og det skinnede tydeligt igennem på hans præstationer. På en tid hvor skotsk fodbold primært handlede om fight og hårdt arbejde, skilte han sig ud som et humørfyldt legebarn, der altid havde en frisk bemærkning til mod- og medspillerne, og et par spontane tricks til det måbende publikum. Han yndede for eksempel at jonglere med kuglen, og lave ”tunneller”, hvilket provokerede modstanderne, men hensatte tilskuerne i ekstase.

Det var også en tid, hvor rivaliseringen mellem Celtic og Rangers var ond. De dybe politiske og religiøse modsætninger mellem klubbernes supportere, satte de indbyrdes opgør i et latent voldeligt relief. Uroen ulmede lige under overfladen, og kampene blev ofte fulgt op af regulære gadeslag. Spillerne forventedes at hade modpartens aktører, og man fraterniserede ikke hinanden. Men det blæste Jim på. Han havde gode venner blandt Celtics spillere, og det nægtede han pure at ændre.

Bankede englænderne efter noder

I 1960 debuterede Jim Baxter på det skotske landshold. Han blev nærmest en national helt, da han leverede en fænomenal præstation i Skotlands 2-0-sejr over England i 1962. Der var simpelthen ”ild i ham” når han mødte de engelske ærkefjender. Året efter var han atter stærkt toneangivende i en skotsk sejr over England. Backen Eric Caldow brækkede benet, og man måtte ikke indsætte reserver. Men i kraft af en gudekamp – og to scoringer – af Baxter, sejrede skotterne.

I 1964 tog The Tartan Boys minsandten en tredje sejr på stribe over de sydlige naboer. Jim var på toppen af sin karriere og havde verden for sine fødder. Han havde vundet tre skotske mesterskaber og tre pokaltriumfer på 4 sæsoner, og spillet en Europa Cup finale. Men i december slog Baxters karriere en voldsom kolbøtte.

Skadespause havde destruktiv effekt

I en Europa Cup kamp mod Rapid Wien gjorde Jim tykt grin med en østrigsk forsvarer. Den fik ikke for lidt med tunnel og hele molevitten. Indtil modstanderen fik nok og satte en brutal tackling ind på spasmageren. Baxter brækkede benet og havde det efterfølgende meget vanskeligt psykisk. Han kunne ikke forlige sig med ikke at være i stand til at spille.

Rangersstjernen slog sig på flasken og røg ud i et umådeholdent druk. Han var i forvejen stærkt promiskuøs, og den megen fritid blev anstød til, at han formeligt væltede sig i damer. De tre daglige flasker Bacardi blev suppleret med et overforbrug af mad, så tilnavnet ”Slim Jim” var ikke længere i overensstemmelse med virkeligheden. Desuden gamblede han store summer væk på galopbanen.

Rangers kunne ikke tolerere Baxters liv i overhalingsbanen, så da han blev skadesfri, solgte klubben ham til engelske Sunderland. Jim giftede sig og fik nedtonet de private uvaner en del. Han spillede et par udmærkede sæsoner i Nordengland og opnåede en 13. plads i Ballon d’Or kåringen i 1965.

Portræt af Baxters danske klubkammerat: Modstanderen løb udenfor banen for at snyde dommeren – og det virkede

Ydmygede VM-guldvinderne

I 1967 oplevede man et sidste, men uforligneligt smukt, glimt af tidligere tiders verdensklasse fra Jim Baxter. De engelske verdensmestre blev besejret med 3-2 på Wembley i en match, hvor Baxter holdt legestue med de berømte modstandere og var suverænt banens bedste. Sejren foranledigede den skotske presse til at udråbe landsholdet til ”uofficielle verdensmestre”.

Jim skiftede samme år til Nottingham Forest, men der var slinger i valsen med druk og gambling, og transferen blev en dundrende fiasko.

Efter et kortvarigt comeback i Rangers røg støvlerne på hylden. Baxter købte en pub, men det er ikke supersmart at stå bag disken på et værtshus, når man har et massivt alkoholproblem. Ægteskabet røg sig en tur, ligesom store summer penge, der blev spillet op. Som 55-årig sagde leveren fra. Jim måtte igennem en transplantation for at redde livet.

I 2001 blev Jim Baxter diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen. Han blev 61 år.