
Morten Bruun peger på landsholdets helt store problem
Der er særligt én ting, som har været gennemgående for det danske landshold i de seneste landskampe, mener Morten Bruun.
Fodboldeksperten hos TV 2 kommenterede sammen med Thomas Kristensen torsdagens opgør mod Norge i Nations League, og her kunne han se et dansk mandskab, der kom rigtig skidt ud til kampen.
Mikkel Damsgaard sætter internettet i brand
Det var ikke første gang, at den tidligere europamester havde set den tendens, og det er et stort problem, som skal adresseres hurtigst muligt.
Morten Bruun peger på stort problem
– Jeg kan ikke give en forklaring på det, men jeg kan konstatere, at det er et tilbagevendende problem. I de tre seneste vigtige kampe er Danmark kommet utroligt dårligt ud til kampene.
– De er hurtigt kommet bagud i alle kampene, og jeg har sådan en følelse, når jeg kommenterer Danmark i vigtige kampe i den her periode, at det er op ad bakke, siger han til TV 2 Sport.
På søndag skal det danske landshold igen i aktion i Nations League, når der venter en hjemmekamp mod Wales i Parken.
Han var Danmarks dårligste mod Norge
Her vil Danmark have favoritværdigheden på sine skuldre, og kravet vil også være en sejr på eget græs, hvis målsætningen om at undgå sidstepladsen i Nations League-puljen skal indfries.

















