
Himmelråbende dumt: Bo Henriksen raser over dansk stjerne
Bo Henriksen er ude med en skarp kritik af en udtalelse, som Pierre-Emile Højbjerg kom med på bagkant af torsdagens nederlag mod Norge.
Her gjorde den danske landsholdsanfører det meget klart, at han ikke mener, at ham og Morten Hjulmand kan spille samtidig på midtbanen.
Mikkel Damsgaard sætter internettet i brand
Det var en opsigtsvækkende kommentar fra Marseille-spilleren, og den er faldet Bo Henriksen for brystet.
– Hvis jeg var træner, var jeg brændt fuldstændig sammen, siger Bo Henriksen til TV 2 Sport.
– Det er jo en katastrofe, det her. Det er en katastrofe for det danske landshold, at vores anfører og vores – i mine øjne – bedste spiller ikke kan spille sammen. Hvad er det for noget? At adressere det i pressen er himmelråbende dumt som anfører. Det er noget, der skal tages vare på.
Han var Danmarks dårligste mod Norge
Landstræneren har endnu ikke selv kommenteret på udtalelserne fra Pierre-Emile Højbjerg, men han kommer uden tvivl til at skulle forholde sig til det meget snart.
Det danske landshold spiller allerede igen søndag aften på hjemmebane mod Wales, og her vil tiden vise, om både Hjulmand og Højbjerg starter inde på den centrale midtbane.


















