Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: David Moyes er færdig i West Ham

Af Emil Plovgaard
06.05.2024 Kl. 19:14

West Ham meddeler mandag aften, at David Moyes er færdig i klubben.

Skotten har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, og aftalen bliver ikke forlænget. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Moyes ankom til klubben i andet forsøg i december 2019 og han har således været i klubben i fire og et halvt år.

Afløseren er angiveligt allerede på plads – læs mere her.

Moyes bragte West Ham frem til to placeringer i top-syv, ligesom han også fik klubben i semifinalen i Europa League.

Hans største enkeltstående præstation er dog formentlig at føre klubben frem til triumf i Conference League i den forgangne sæson efter en 2-1-sejr over Fiorentina i finalen i Prag.

Det var West Hams første betydningsfulde trofæ, siden man vandt FA Cuppen i 1980 og første europæiske trofæ for klubben siden 1965.

Den i dag 61-årige Moyes begyndte sin trænerkarriere hos Preston i 1998, hvor han var i fire år frem til ansættelsen hos Everton.

Her var han i en 11-årig periode, inden han blev hentet af Manchester United.

Derefter gik turen væk fra Storbritannien, nemlig til spanske Real Sociedad. Det var dog ikke lykken, og opholdet blev afsluttet efter mindre end en sæson.

Sunderland ansatte Moyes i 2016/17-sæsonen, hvor The Black Cats rykkede ned, og herefter var han fortid på The Stadium of Light.

Siden da har han været i West Ham – ad to omgange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce