Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Mohamed Salah forlader Liverpool

Af Emil Plovgaard
18.09.2024 Kl. 22:30

Mohamed Salah er på vej mod exit hos Liverpool.

Sådan lyder det nu fra den tidligere forsvarsspiller i klubben, Glen Johnson.

Læs også: Liverpool jagter to signings til januar

32-årige Salah er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med klubben, og han udtalte for nylig, at klubben ikke selv har forsøgt at lande en forlængelse.

Johnson er af den overbevisning, at Salah forlader Liverpool, mens både Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk er mere tilbøjelige til at få forlænget deres kontrakter.

– Jeg tror, at Mohamed Salah forlader Liverpool, og at de to andre bliver.

– De kommer alle til at have en uendelig liste af klubber, der ønsker at hente dem, når de er frie transfers, og hvis Liverpool ved, at de ikke kommer til at skrive under på en ny kontrakt, så tror jeg, det ville være dumt ikke at indkassere pengene. Man kan ikke have, at spillere af den kaliber forlader klubben gratis, siger Johnson ifølge Daily Mirror.

Sidste sommer blev Salah sat i forbindelse med et stort skifte til den saudiske Pro League, men han valgte at blive i, hvad der skulle være Jürgen Klopps sidste sæson i klubben.

Johnson mener, at det vil være en fejl at skifte til Mellemøsten, fordi han har mere at give af på øverste hylde.

– Det afhænger af Mo, for han har stadig en masse at give af. Han spiller ikke, som om, han er 32 år, så man kan formode, at så længe han finder sig godt tilpas, så kan han fortsætte med at spille på dette niveau i et par år endnu, og så kan man håbe, at et skifte til Saudi-Arabien ikke vækker hans interesse.

Læs også: Real Madrid jagter fire Premier League-stjerner

– Hvis han er tilgængelig på en fri transfer mod slutningen af sæsonen, så vil der være en lang liste af spændende klubber, der ønsker at hente ham, lyder det videre fra Johnson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce