Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool jagter to signings til januar

Af Emil Plovgaard
17.09.2024 Kl. 12:30

Liverpool ønsker at hente to signings i det kommende transfervindue til januar.

I sommerens transfervindue endte den eneste reelle signing med at blive Federico Chiesa, der blev hentet i Juventus.

Læs også: Real Madrid jagter fire Premier League-stjerner

Til januar har man kig på en ny defensiv midtbanespiller og en midtstopper i venstre side, skriver mediet Football Insider.

Det var også to områder, man ønskede at forstærke truppen med i løbet af det netop overståede transfervindue.

Kilder fortæller dog til mediet, at en signing af en defensiv midtbanespiller er mere presserende, efter at man ikke lykkedes med at hente Martin Zubimendi fra Real Sociedad i sommer.

Derudover ønsker klubben også at hente en ny midtstopper, da 33-årige Virgil van Dijks karriere i klubben formentlig snart kommer til en ende.

Derudover har klubbens nye cheftræner, Arne Slot, også stillet tvivl ved Jarell Quansahs kunnen, efter at han blev flået ud i sæsonåbneren mod Ipswich.

Ibrahima Konaté er også en del af startopstillingen, men både han og Van Dijk har døjet med skader.

Liverpool tabte lørdag med 1-0 til Nottingham Forest, og dermed sluttede en ellers perfekte begyndelse på opholdet i Liverpool for Slots vedkommende.

Læs også: Ekspert udpeger mulig ny Liverpool-stopper

The Reds møder denne tirsdag aften AC Milan på udebane i Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce