Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Damsgaard scorer vanvittig kontrakt

Af Morten Jørgensen
22.01.2025 Kl. 11:11
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Mikkel Damsgaard kan se frem til at tjene rigtig, rigtig mange penge i løbet af de kommende år. 

Den danske landsholdsspiller kommer nemlig til at forlænge sin kontrakt med Brentford frem til sommeren 2030. Det kan Tipsbladet nu fortælle. 

Den kontrakt kommer til at give midtbanespilleren en klækkelig lønforhøjelse. Ja, faktisk vil millionerne bare rulle ind på bankkontoen. 

I løbet af de næste 5,5 år vil Mikkel Damsgaard være sikret mindst 250 millioner kroner i kontrakten, som han blot mangler at sætte sin underskrift på. 

Hvis han skriver under på aftalen, vil han samtidig også blive den bedst lønnede spiller i Brentford. 

Lønnen svarer til en årsløn på den gode side af 45 millioner kroner. 

Den nye aftale afspejler også, at Mikkel Damsgaard i den grad er blomstret op igen i denne sæson. 

Her er han blevet en vital spiller for Thomas Franks mandskab. I de seneste tre måneder på stribe er han også blevet kåret til månedens spiller i Brentford. 

Læs også: BOMBE: United vil handle i City

Set over hele Premier League-sæsonen er han en af de spillere, der har lavet flest målgivende afleveringer. 

Derudover har han også formået at få mål tilbage i sit spil. Inden denne sæson var der gået mere end tre år uden, at han havde formået at score. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce