Annonce
Annonce

Klar til forbudt transfer: Manchester United vil stjæle City-stjerne

30.10.2026 Kl. 09:47

Manchester United kan være klar til at gennemføre en opsigtsvækkende transfer fra ærkerivalen Manchester City, når transfervinduet åbner i januar.

Ifølge TeamTalk har United nemlig igen rettet blikket mod Rayan Ait-Nouri, der har svært ved at spille sig til en fast plads hos de lyseblå rivaler.

Den algeriske venstreback skiftede fra Wolverhampton til Manchester City i sommeren 2025, men udsigten til mere spilletid ser ikke umiddelbart lovende ud. Her er både Joski Gvardiol og Nico O’Reily foran ham i køen.

Lionel Messi har truffet den store beslutning om sin fremtid

City kan åbne døren

Enzo Maresca foretrækker kroaten og englænderen på positionen, hvilket har efterladt Ait-Nouri med begrænsede muligheder.

Ifølge TeamTalk arbejder Citys sportsdirektør Hugo Viana derfor på at finde en løsning, der kan sende den 25-årige forsvarsspiller videre allerede i januar.

Det kan potentielt åbne døren for Manchester United, der længe har været på udkig efter forstærkning til venstrebacken, hvor Luke Shaw er den eneste reelle løsning per nuværende.

Har tidligere fået et nej

Det er dog ikke første gang, at United har forsøgt at hente rivalernes forsvarsspiller.

Manchester Evening News har tidligere beskrevet, hvordan De Røde Djævle forsøgte at få fingrene i Ait-Nouri på Deadline Day.

Dengang blev tilnærmelserne dog afvist af Manchester City, der ikke ønskede at sælge til ærkerivalen.

United har fortsat Luke Shaw som førstevalg, mens Patrick Dorgu primært er blevet anvendt længere fremme på banen.

Dermed kan Ait-Nouri blive en interessant mulighed for Michael Carrick, hvis City denne gang er villige til at acceptere et salg på tværs af Manchester.

Her kan du se, hvem der møder hinanden i Carabao Cup-kvartfinalerne. Læs mere.

KÆMPE BRAG VENTER: Her er kvartfinalerne i Betano Pokalen

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce