
Danmark skifter tre spillere mod Portugal
Danmark møder Portugal klokken 20.45 i aften i Nations League, og Brian Riemer har valgt at ændre på tre pladser i startopstillingen.
Patrick Dorgu er ikke med, da Manchester United-spilleren måtte udgå med en skade i første halvleg mod Wales. Samtidig er Gustav Isaksen og Filip Jørgensen blevet henvist til bænken.
I stedet får Mads Hermansen chancen mellem stængerne, mens Adam Daghim og Mohamed Daramy kommer ind fra start.
Daramy gjorde sig positivt bemærket mod Wales, hvor han blev sendt på banen efter omkring en halv time. Her leverede han en stærk indsats på venstrekanten, selvom den tidligere FCK’er noterede sig for en kæmpe afbrænder. Nu belønnes han alligevel med en startplads mod Portugal.
Danmark går ind til kampen med en 2-0-sejr over Wales i bagagen, men opgaven bliver vanskelig mod portugiserne, der har vundet deres to første kampe mod Wales og Norge.
Efter Cristiano Ronaldo-drama: Ny stjerne misser Danmark-kampen
Portugal uden Ronaldo
Gæsterne må samtidig undvære Cristiano Ronaldo, som har forladt landsholdslejren i København.
Bruno Fernandes overtager anførerbindet for Portugal efter superstjernens exit.
Ronaldo har selv lovet senere at fortælle, hvorfor han forlod lejren, mens O Jogo hævder, at hans landsholdskarriere kan være slut.
Andetsteds er det kommet frem, at en stor beslutning om Virgil van Dijk er blevet truffet. Læs mere.
Sådan vil Manchester City slippe fri af dommen i skandalesagen

















