Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League-klub vil hente Harry Maguire

Af Emil Plovgaard
17.01.2023 Kl. 19:29
Harry Maguire kan muligvis øjne et exit fra Old Trafford.

Harry Maguire er godt nok stadig anfører for Manchester United, men han har i løbet af de seneste sæsoner oplevet et større formdyk.

Det betyder, at han ikke længere er regelmæssig starter i klubben, og derfor bliver der nu spekuleret i, om midtstopperen allerede i denne måned kan være på vej videre.

Erik ten Hag foretrækker Raphaël Varane og Lisandro Martinez som sine primære spillere i midterforsvaret, mens også Luke Shaw til tider har indtaget positionen.

LÆS OGSÅ: En af Storbritanniens rigeste mænd byder på United

Den tidligere Leicester-spiller har kontrakt på Old Trafford frem til sommeren 2025 med option på yderligere et år, men klubben skulle ifølge Daily Mirror være klar til at sælge ham til sommer.

West Ham er angiveligt interesseret i Maguires underskrift, og klubben fra den engelske hovedstad har udpeget United-stopperen som en spiller, man kan leje i resten af sæsonen.

De Røde Djævle spenderede £80 millioner på Maguire i 2019, som muligvis kan få gavn af et ophold på London Stadium på samme måde, som Jesse Lingard fik det.

LÆS OGSÅ: Tredje United-signing i januar? Ham går de efter nu

Skulle Maguire blive udlejet til West Ham, vil han gå fra at spille med om Champions League-fodbold i næste sæson hos United, til at skulle kæmpe for overlevelse i Premier League.

Således befinder West Ham sig i øjeblikket under nedrykningsstregen, på en 18.-plads.

Klubben kan rette op på den miserable sæson med en sejr mod Everton på hjemmebane på lørdag. Gæsterne fra Liverpool har samme antal point, men har lukket et mål mere ind end West Ham, og det er det eneste, som skiller dem ad i tabellen.

LÆS OGSÅ: United-stjerne i fare for at misse storkamp

LÆS OGSÅ: Manchester United i dialog med stjerne

Annonce