Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne i fare for at misse storkamp

Af Morten Bruun Jørgensen
17.01.2023 Kl. 16:28
En af Manchester Uniteds stjerner kan være ude af topkampen mod Arsenal, hvis han ikke passer på.

Der er dømt topkamp på søndag, når Arsenal og Manchester United tørner sammen på Emirates Stadium, men opgøret kan potentielt blive uden en af udeholdets største stjerner.

For Casemiro er bare ét gult kort fra at skulle afsone en karantænedag, og derfor skal han passe på onsdag aften mod Crystal Palace.

LÆS OGSÅ: Tredje United-signing på vej i januar? Ham går de efter nu

Brasilianeren, der efter sin ankomst i sommer har været en nøglespiller på den defensive midtbane, har nemlig raget fire gule kort til sig i Premier League, og på nuværende tidspunkt skal der kun fem gule kort til at udløse en karantænedag.

Casemiros gennemslagskraft på United-mandskabet kan også læses ud fra statistikkerne. Når han har startet inde for Manchester United i Premier League, har klubben vundet 79 procent af kampene. Når det modsatte har gjort sig gældende, har klubben kun vundet i 25 procent af kampene.

Det er dog ikke kun Casemiro, som er i fare for at skulle side på tribunen mod Arsenal.

LÆS OGSÅ: Storklubber lurer: Så lidt tjener Manchester United-spiller om ugen

For også landsmanden Fred har fået fire gule kort i Premier League, og derfor skal han også tænke sig lidt ekstra godt om mod Crystal Palace for ikke at misse topkampen i den kommende weekend.

Erik ten Hag må derfor hellere få fortalt sine to brasilianere, at det er vigtigt, at de holder sig i skindet mod Crystal Palace onsdag aften, for især Casemiro har Manchester United ikke rigtig råd til at undvære mod The Gunners.

Annonce