Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-fans gør grin med Klopp

Af Emil Plovgaard
25.04.2024 Kl. 12:25

Det går ikke særlig godt for Manchester United i øjeblikket. Alligevel morer tilhængere af De Røde Djævle sig nu over, at Jürgen Klopp og Liverpool ser ud til at have smidt mesterskabet.

Manchester United var i aktion mod Sheffield United hjemme på Old Trafford, samtidig med, at Liverpool gæstede Everton på Goodison Park i Merseyside-derby.

Her var det utroligt nok Everton, der trak det længste strå med en 2-0-sejr på scoringer af Jarrad Branthwaite og Dominic Calvert-Lewin.

Og det vakte glæde på Drømmenes Teater, hvor hjemmeholdets tilhængere brød ud i fællessang, skriver talkSPORT.

– Jürgen’s cracking up, lød sangen fra tilhængerne, der vel bedst kan oversættes til, at Jürgen Klopp nu har smidt muligheden for at blive engelsk mester i sin sidste sæson som Liverpool-manager.

På Evertons hjemmebane havde en smædesang mod Liverpool samme betydning, men med en anden tekst, nemlig “You lost the league at Goodison Park”.

Tidligere på sæsonen førte Liverpool Premier League med hele fem point ned til nærmeste forfølger, men det er nu i den grad fortid.

Arsenal topper således nu ligaen med tre point ned til Liverpool på andenpladsen og fire point til Manchester City, som dog har spillet to kampe færre, og som skal i aktion mod Brighton på udebane torsdag aften.

På et tidspunkt så det ellers ud, som om, at Liverpool kunne hjemtage en historisk quadruple i Klopps afskedssæson, men det var inden, man røg ud af både FA Cuppen og Europa League.

Meget tyder på, at Jürgen Klopp og kompagni må nøjes med at løfte Carabao Cup-trofæet i tyskerens sidste sæson på Anfield.

LÆS OGSÅ: Mistede besindelsen: Klopp amok i spillertunnellen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce