Luis Binks sammenligner Brøndby med Manchester United
Brøndby-profilen Luis Binks har sammenlignet klubben fra Vestegnen med den engelske storklub Manchester United af én særlig årsag.
I årevis har den engelske storklub haft skiftende trænere som José Mourinho, Erik ten Hag og Louis van Gaal, mens der har været store udfordringer med at nå tilbage til tidligere tiders højder.
Vilde scener: Sæsonens anden Premier League-oprykker er fundet
Trænerne har ofte fået skylden for, at det har slået fejl for Manchester United, og hos Brøndby får Steve Cooper lige nu også en masse kritik for, at tingene ikke kører særlig godt for Superliga-klubben.
Derfor drager Luis Binks også sammenligningen mellem de to klubber i et interview med TV 2 Sport.
– Man skal måske have en struktur, og jeg ved, at klubben arbejder virkelig hårdt for at få den struktur. Men sammenlign det med Manchester United. Det her er en kæmpe klub i Danmark, og det er Manchester United også i England.
– Du kan ikke fortælle mig, at det ved alle trænere, der har været i Manchester United, at det har været deres fejl. Der sker altid en masse andet, siger han og bakker samtidig helt op om, at Steve Cooper er den rette cheftræner for Brøndby.
Med to kampe tilbage af sæsonen har Steve Coopers mandskab fire point op til tredjepladsen, som FC Nordsjælland sidder på.



















