Løj over for fansene og valgte arvefjenden: I dag fylder engelsk fodbolds største "Judas" år

Skandale-skiftet

I sommeren 2001 blev engelsk fodbold rystet af et ramaskrig, der udgik fra Tottenham Hotspurs store fanbase og var rettet imod en spiller, der formastede sig til at vove det forbudte klubskifte. Nemlig til rivalerne i Nordlondon, Arsenal.

Det var ikke en hvilken som helst spiller, men en af Spurs og Englands bedste forsvarere, den da 26-årige landsholdsstjerne Sulzeer Jeremiah Campbell, bedre kendt som Sol. Han fylder 52 år i dag.

Anti-autoritær reaktion?

”Over night” gik Sol fra at være idol og fanfavorit til at blive supporternes hadeobjekt nummer 1. Den tsunami af en shitstorm der fulgte i kølvandet på Campbells ”faneflugt”, mindede hele engelsk fodbold om, hvor iskolde følelser der er, og hvor hurtigt og glohedt hadet kan blusse op de to klubbers tilhængere imellem.

Undervurderede Sol de voldsomme reaktioner på hans skifte, eller agerede han blot som en moderne lønmodtager, der foretrak en anden og mere lukrativ arbejdsplads?

Han var i alt fald ikke uvidende om, at skiftet ville blive stærkt kontroversielt. I månederne op til at kontrakten med Spurs løb ud, gentog han over for den forståeligt nyfigne presse ved flere lejligheder, at han i alt fald ikke skulle til Arsenal. Det bidrog ikke overraskende til fansenes (og mediernes) chokreaktion, da Arsenals direktør, David Dein, præsenterede Sol som ny mand i den røde del af Nordlondon.

Opvækst med 11 søskende

Campbell var vokset op i en fattig familie af jamaicanske indvandrere, med 12 børn(!) Faren var ekstremt streng og nærmest militant i sin måde at opdrage på. Sol fik aldrig et ord indført og lærte på den hårde måde, at man skal indordne sig og dukke sig, når magten ”hakker nedad” i den hierarkiske orden.

I 2001 var han en veletableret spiller med en stærk position, og det har utvivlsomt haft indflydelse på hans overvejelser vedrørende fremtiden. Det var økonomisk bevidst, at han ventede med at skrive kontrakt, til han var fri på markedet.

Det er ´samtidig ikke svært at forestille sig, at det kontroversielle klubvalg var en slags anti-autoritært oprør: “Ingen skal fortælle mig, hvor jeg skal være, og hvor jeg må få lov at udtrykke mig”, eller noget i den dur.

Den personlige relation til Arsenals forretningsfører har givetvis også spillet ind. David Dein formåede at skabe en stærk og positiv forbindelse til Sol. På mange måder optrådte direktøren som en faderlig figur.

Judas eller Messias?

Hvorom alting er, så delte Campbell vandene. Han blev den arketypiske ”Judas” i Tottenham, og omvendt en ny ”Messias” i Arsenal.

Arsène Wenger var en udpræget offensiv taktiker, og havde til tider vanskeligt ved at afstemme defensiven. Her blev Sol blev en stærk og stabil klippe på et særdeles velspillende Arsenalmandskab. Han overkom det psykiske pres og de enorme forventninger, og medvirkede til to engelske mesterskaber i 2002 og 2004. Det sidstnævnte på det såkaldte ”Invincibles-hold”, og han var også med til at bringe tre FA Cup trofæer til Islington.

I 2005 kulminerede karrieren, og han forlod Arsenal året efter til fordel for Portsmouth. Med “Pompey” vandt han FA Cuppen i 2007. Det bragte trofæsamlingen op på 5 stk. af “de store”. Han havde derefter et kort comeback i Arsenal i 2009. Den sublime stopper spillede 73 landskampe for England. De blev opnået over en periode på 11 år.

Hans ”forbudte skifte” i 2001 vil altid stå som dét mellem de to rivaliserende klubber, der har skabt mest skandale-turbulens i historien. Det er faktisk også kun sket 12 gange i alt i historien.

Læs mere her om ”de frafaldne”: Den forbudte London-transfer: Så sjælden er den