Annonce
Annonce

Liverpool-spiller i krise: Lønkonge har tre uger til at redde karrieren

24.09.2026 Kl. 14:57

Harvey Elliott har fået en skuffende start i Valencia, hvorfor der nu er massivt pres på lejesvenden fra Liverpool.

Englænderen har blot tre uger til at forbedre sin fysiske form, hvis han skal have karrieren i Spanien tilbage på sporet. Det meddeler spanske MARCA.

Den 23-årige offensivspiller blev hentet på en sæsonlang lejeaftale fra Liverpool i håbet om at få mere spilletid, men ifølge det spanske medie ankom kreatøren til Valencia et godt stykke over sin optimale spillevægt.

Den dårlige fysiske form har nu fået stor opmærksomhed, og landsholdspausen skal bruges som en ekstra opstart, hvor englænderen skal arbejde sig tilbage i form.

Samtidig er Valencia under økonomisk pres. Klubben dækker næsten hele Elliotts løn på Premier League-niveau, hvor han angiveligt er truppens tredjebedst betalte spiller.

Derfor har Darío Osorio kun spillet ét minut i Premier League

Liverpool-spiller får skrækstart i Spanien

Det gør situationen ekstra vanskelig for Valencia, der forventer mere af en spiller, som lægger beslag på en betydelig del af klubbens lønbudget.

De kommende tre uger bliver derfor afgørende. Elliott skal forbedre sin fysiske tilstand og vise, at han kan leve op til forventningerne.

Indtil videre har opholdet været langt fra den genstart, både spilleren og Valencia havde håbet på.

Klubben befinder i bunden med sølle fire point efter syv runder i La Liga, mens de netop har ansat den tidligere mexicanske landstræner Javier Aguirre som ny mand i spidsen.

Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool kigger på en mulig afløser for Florian Wirtz. Læs mere.

Cesc Fábregas sættes i forbindelse med én af verdens største klubber

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce