
Brian Riemer har valgt dansk oversidder mod Norge
Der er én af de 24 spillere i den danske landsholdstrup, som er blevet sorteret fra forud for opgøret mod Norge i Oslo i aften.
Fordi der kun må være 23 spillere i kamptruppen, har Brian Riemer været nødt til at pege på en spiller, som er oversidder.
Vildt karriereskift: Harry Kane vil dyrke ny sportsgren
Her er valget faldet på den tidligere FC København-stjerne Mohamed Daramy, som er blevet efterudtaget til landsholdet efter afbud fra Kasper Dolberg og Alexander Bah.
UEFA oplyser således på sin hjemmeside, at Mohamed Daramy ikke er med i den danske landsholdstrup til kampen.
Med på yderste mandag
Til daglig spiller Mohamed Daramy for den franske klub Reims, der hører til i den næstbedste franske fodboldrække.
Her har han kæmpet sig tilbage efter en alvorlig skade, og det var formentlig en overraskelse for flere, at Brian Riemer valgte at udtage ham til landsholdet.
Der er kampstart klokken 20.45 mod Norge, og allerede fra klokken 20.00 er der optakt på TV 2 og TV 2 Play til opgøret i den norske hovedstad.
Lige nu er en lang række danske landsholdsfans på vej til byen med Oslo-færgen, hvorefter de vil indfinde sig på stadion for at heppe på de danske spillere.

















