Liverpool lurer på dansker
Matt O’Riley ser ud til at lande et skifte væk fra Celtic denne sommer, hvor også Premier League-klubber, herunder Liverpool, viser interesse.
Selvom der har været megen spekulation, er det endnu blot ubekræftede rygter.
Læs også: Liverpool-spillere udvandrede efter racisme – og blev taberdømt
Den italienske transferjournalist har nu nyt i sagen.
– Matt O’Riley er blevet inkluderet på ønskelister hos en række europæiske klubber.
– Atalanta er det første hold, der har gjort interessen konkret, men ræset om Celtic-spilleren er fortsat åbent.
– Liverpool og Atlético Madrid er også godt oplyst om midtbanespillerens situation, skriver Galetti på det sociale medie X.
I sidste uge lød det endvidere, at Matt O’Riley havde en principaftale på plads med en klub.
Artiklen fortsætter efter billedet …
Celtic-legenden Billy Stark har tidligere været ude med rosende vendinger om danskeren.
– Det er fantastisk at se, midtbanespillere scorer mål. Det er ikke normen.
– Tingene har ændret sig med boks-til-boks-midtbanespillere, siden jeg spillede. Matt har haft nogle gode afslutninger, men at ankomme i feltet med skud efter én berøring ser man ikke så ofte.
– Hans mål mod St. Johnstone var en fantastisk afslutning uden for feltet, lød det fra Stark til The Scottish Sun tidligere på året.
Matt O’Riley står noteret for to A-landskampe for Danmark, som han fik debut for i 2023.
Han spillede i den forgangne sæson 35 kampe for Celtic med 15 mål til følge.
O’Riley har kontrakt med den skotske storklub frem til sommeren 2027.
Læs også: Liverpool-stjerne udpeger: Han bør afløse Southgate
O’Riley kan stå over for et stort skifte til Premier League efter en sæson, hvor han har vundet prisen som årets unge spiller i Celtic, årets Celtic-spiller – afstemning blandt spillerne – og årets spiller i Celtic.