Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool holder fast i titeldrømmen efter pligtsejr

Af Emil Plovgaard
21.04.2024 Kl. 19:33

Liverpool var søndag eftermiddag taget et smut forbi Craven Cottage.

Her ventede som bekendt hjemmeholdet fra Fulham.

Efter 32 minutters spil sendte Trent Alexander-Arnold The Reds foran med 1-0, men føringen holdt ikke kampen ud.

Timothy Castagne kunne således score kort inden pause, da bolden dumpede ned foran hans fødder i straffesparksfeltet.

I anden halvleg tog Liverpool dog fat i kampen, og Ryan Gravenberch, der meldes på vej væk fra klubben, sendte atter udeholdet foran.

Denne gang skulle føringen vise sig at holde kampen ud og desuden også blive udbygget af Diogo Jota.

Dermed afbrød Liverpool en lidet flatterende form, hvor man i de seneste to kampe i Premier League inden da var gået sejrsløse fra banen.

Med sejren in mente holder Liverpool så absolut fast i titeldrømmen. Klubben indtager andenpladsen i Premier League med 74 point, og samme antal point har Arsenal på førstepladsen.

Manchester City, der torsdag spiller mod Brighton, er placeret på tredjepladsen med et enkelt point mindre, men også med en kamp mindre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce