Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek bestået: Nu siger han farvel til Liverpool

Af Emil Plovgaard
18.06.2025 Kl. 17:31

Opdatering: Liverpool har bekræftet, at Viteszlav Jaros udlejes til Ajax for hele den kommende sæson.

Liverpool er i gang med at foretage store ændringer denne sommer, og flere spillere ser ud til at være på vej væk. 

En af dem er Andy Robertson, der efter mange år på venstrebacken i Liverpool, nu sigter mod et skifte til Atlético Madrid. Det ser ud til, at hans tid på Anfield er ved at være slut efter syv år.

Også Federico Chiesa ser ud til at forlade klubben. Den italienske kantspiller har haft begrænset spilletid under Arne Slot og sigter mod at vende tilbage til Serie A, hvor han tidligere har spillet. 

Derudover er Darwin Núñez i spil til et skifte, med Napoli angiveligt stærkt interesseret.

Núñez er dog åben for muligheder i Europa og har ikke endnu taget stilling til et eventuelt lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien.

Men en spiller, der roligt og uden stor opmærksomhed arbejder på sin fremtid, er Vitezslav Jaros. 

Den unge tjekkiske keeper, som har været udlejet fra Liverpool, er nu tæt på at lande et skifte til Ajax Amsterdam, hvor han vil blive tilknyttet klubben på en sæsonlang lejeaftale.

Efter John Heitinga blev ansat som træner i den hollandske klub, har han peget på Jaros som en lovende fremtidig erstatning for den aldrende Remko Pasveer.

Ifølge den anerkendte journalist Mike Verweij fra De Telegraaf har Jaros netop bestået lægetjekket i Amsterdam og er nu tæt på at blive officielt præsenteret som Ajax-spiller:

– Jaros er nu et skridt tættere på sit skifte. Han har bestået lægetjekket, og de sidste kontraktdetaljer er under forhandling, lyder det fra Verweij.

Liverpool har også officielt bekræftet handlen onsdag eftermiddag:

Klubben skriver desuden, at Jaros har skrevet under på en ny aftale med Liverpool.

Jaros, der kom til Liverpool fra Slavia Prag som 16-årig, har ikke haft meget spilletid på førsteholdet i Liverpool, men han har imponeret på akademiet og fik sin debut i Premier League, da han stod for Liverpool i en 1-0-sejr mod Crystal Palace i oktober 2024. 

Ajax ser ham som en fremtidig stjerne, og skiftet til den hollandske klub bliver et naturligt næste skridt i hans karriere.

Samtidig forlyder det, at Darwin Núñez har indgået aftale med storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce