Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez indgår aftale med storklub

Af Emil Plovgaard
18.06.2025 Kl. 15:58

Darwin Núñez spiller med stor sandsynlighed ikke i Liverpool i den kommende sæson.

Den uruguayanske angriber havde en sæson under middel under Arne Slots ledelse i den forgangne sæson, og han har dermed langt fra overbevist den hollandske cheftræner om, at han også fortjener en plads i truppen i næste sæson.

Liverpool er ved at gøre klar til en del aktiviteter på sommerens transfermarked, hvor man ikke har tænkt sig at gøre tingene halvt. 

Sommerens første tilgang er allerede på plads i form af hollandske Jeremie Frimpong, der har forladt Bayer Leverkusen til fordel for en tilværelse i det nordvestlige England.

Frimpongs tidligere holdkammerat, Florian Wirtz, ventes at følge lige efter, mens Bournemouths Milos Kerkez kan blive præsenteret allerede i næste uge.

Der kan også ske ting og sager den anden vej, hvor Trent Alexander-Arnolds skifte til Real Madrid kan vise sig at blive det første i rækken af en lang stribe afgange. Skotske Andy Robertson er en anden spiller, der kan forlade klubben for at give plads til Kerkez.

Liverpool-duoen Darwin Núñez og Federico Chiesa kan også være på vej ud. Gerardo Fasano, der er journalist hos Ruleta Sport, forklarer ifølge Area Napoli, at begge spillere har indgået principaftaler med Napoli, og det ventes, at de to offensivspillere bliver klubbens næste signings efter Kevin de Bruyne.

– Chiesa og Núñez har allerede sagt ja til Napoli. Hvad mangler der, før aftalen kan gøres færdig? Victor Osimhen har endnu ikke sagt ja til nogen klub, lyder det fra Fasano.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Rygterne har svirret længe, og nu ser det ud til at blive en realitet, at Darwin Núñez forlader Liverpool denne sommer.
Foto: IMAGO

Romelu Lukaku er i forvejen at finde i Napolis offensiv, men Scott McTominay endte som nummer to på klubbens interne topscorerliste, og derfor kan det være nødvendigt med hjælp udefra, hvis Scudettoen skal forsvares i den kommende sæson.

Antonio Conte har dog et strengt arbejde foran sig, hvis han skal formå at få både Darwin Núñez og Federico Chiesa til at score mål på samlebånd. Det har duoen ikke ligefrem været kendt for i Liverpool.

Men kan den italienske storklub få sendt Osimhen videre i systemet, lader det til, at der kan ske bevægelse i forhold til tilgange.

Det forlyder desuden, at Napoli også har indgået en aftale med en anden stjerne fra Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce