Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krise i Liverpool: Nu får stjerne sidste chance

19.11.2025 Kl. 13:05

Liverpool nærmer sig et afgørende punkt i truppens udvikling, da flere profiler kan være på vej mod et farvel. 

De forsvarende engelske mestre befinder sig i en ganske kritisk situation i den hjemlige liga, hvor de er placeret som nummer otte.

Det sker efter, at Arne Slot og kompagni har tabt hele fem kampe indtil videre, selvom sæsonen kun er 11 runder gammel. Dermed har de allerede flere nederlag i denne Premier League-kampagne end i den seneste mesterskabssæson.

På kontraktfronten er der også problemer. Usikkerheden vokser især omkring Ibrahima Konaté, som kan stå foran et skifte inden for den kommende sæson.

Den stærke franske stopper har kontraktudløb inden for det næste år med Merseyside-klubben, der gentagne gange har forsøgt at forlænge med ham. 

Kan Liverpool holde på ham?

Konaté er blevet et stort samtaleemne, da Liverpool risikerer at miste ham uden kompensation, hvis ikke en forlængelse falder på plads snart.

Nu skulle endnu et bud være sendt afsted til stopperen, som ifølge en rapport fra transferjournalisten Sacha Tavolieri (via Tribuna.com), er det absolut sidste udspil

Der har i længere tid været behørig interesse fra særligt Real Madrid, der har udset sig franskmanden til at danne par med Dean Huijsen i det centrale forsvar.

Det skal dog nævnes, at den spanske kongeklub foretrækker Dayot Upamecano fra Bayern München, der ligeledes står i den samme kontraktsituation.

Dermed venter et ganske intenst transferkapløb denne vinter, hvor en kabale skal gå op, da Liverpool også følger Upamecanos situation tæt.

Selvom det glippede for de danske drenge tirsdag aften mod Skotland med at hive VM-billetten hjem, så er der muligheder endnu. Sådan kommer Danmark til VM.

KARAKTERER: Danskere dumper på stribe

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce