Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kostede 500.000: Nu jagtes han af Liverpool

Af Christian Frese
07.05.2024 Kl. 15:16

Med en tredjeplads i Ligue 1 har Brest i denne sæson overrasket stort, og spørgsmålet er nu, om den franske klub kan holde på sine profiler.

Når snakken falder på Bradley Locko, kan dette blive svært.

I hvert fald skriver Football Insider i dag, at den 22-årige back er jagtet af hele tre Premier League-klubber: Liverpool, Aston Villa og West Ham. Og det er ikke den eneste spiller, som Liverpool og West Ham kæmper om.

Franskmanden har spillet samtlige 32 ligakampe i år. Han står noteret for tre assists og har været en del af et forsvar, som blot har lukket 33 mål ind, fjerdebedst i Ligue 1.

Locko kostede bare en halv million euro, da han i sommer fik gjort en lejeaftale med Brest permanent. Forinden havde han tilbragt halvanden sæson hos ligakonkurrenterne fra Reims.

Backen har to ungdomslandskampe for Frankrig, som han til sommer skal spille OL for.

Læs også: Medier: Ten Hag fortsætter

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce