
Kort efter historisk nederlag: Han skriver under med Brøndby
Brøndby IF har sikret sig et af klubbens unge talenter på en ny aftale, da Isak Vogt Mathiesen har forlænget sin kontrakt frem til 2029.
Den 16-årige midtbanespiller har dermed valgt at fortsætte sin udvikling på Vestegnen.
Talentet kom til Brøndby i begyndelsen af 2025 efter et skifte fra Sønderjyske. Siden har Masterclass-spilleren taget store skridt, hvilket har fået det blå-gule til at forlænge samarbejdet med det unge håb.
– Jeg har valgt at forlænge med Brøndby, fordi jeg synes, de har vist en tillid til mig, og de har lagt en god plan til de kommende år, siger han til 3point.
Brutalt råd til Carrick: ‘Hvis du er modig nok, så skrotter du Bruno Fernandes’
Udtaget til det danske U17-landshold
Den unge midtbanespiller erkender samtidig, at hans udvikling ikke har været uden udfordringer. Positionsskift har påvirket forløbet, men han oplever selv fremskridt.
– Min udvikling har været meget svingende grundet positionsskifte, men er gennem tiden blevet bedre og bedre, fortæller Vogt Mathiesen.
Han har også markeret sig på internationalt niveau. I den seneste landsholdstermin var han udtaget til det danske U17-landshold, der spillede testkampe mod Qatar, Saudi-Arabien og Portugal.
Kontraktforlængelsen kommer kort efter Brøndbys nederlag på 1-2 til OB.
Det var samtidig klubbens første liganederlag i Odense siden 29. marts 2019, hvor fynboerne vandt 2-0. Dermed sluttede en mere end syv år lang stime for vestegnsklubben, der kæmper med resultaterne under Thomas Nørgaards ledelse.
Fredag aften går turen til Kronjylland, hvor Randers FC venter i Superliga-regi.
Derfor er Thomas Frank den helt rigtige løsning i Fulham


















