
Skidt nyt til FC Midtjylland efter Viborg-kampen
FC Midtjylland sikrede sig mandag en vigtig 2-1-sejr over Viborg FF, men triumfen kan have fået en bitter eftersmag.
Midtbanespilleren Denil Castillo måtte nemlig udgå med en skade, som cheftræner Mike Tullberg frygter kan være alvorlig.
Efter kampen blev FCM-træneren spurgt ind til situationen omkring den ecuadorianske midtbanespiller, hvor hans umiddelbare vurdering var langt fra opløftende.
– Det lignede jo en fiberskade. Jeg er ikke læge, men jeg har selv prøvet lignende før en del gange, så det ligner en fiberskade, lød det fra Tullberg ifølge netmediet Bold.
Læs også: Declan Rice lander kæmpe aftale med storklub
FCM-profil måtte udgå
FC Midtjylland har været hårdt ramt af skader i efteråret, hvor Magnus Jensen, Martin Erlic og Elias Olafsson er blandt de uheldige på lazarettet. Castillos situation kan derfor blive endnu et problem for Herning-klubben, der også mangler Mikel Gogorza og Viktor Bak.
Der foreligger dog endnu ingen endelig diagnose, hvorfor omfanget af skaden ikke er fastslået.
Sejren over Viborg blev sikret på mål af Rasmus Nissen Kristensen og Philip Billing, mens Dorian Junior scorede for hjemmeholdet.
Resultatet betyder, at FC Midtjylland står noteret for 25 point efter 11 kampe i Superligaen. Det samme gælder F.C. København, som dog indtager førstepladsen på grund af en bedre målscore.
Billing og Maxsø høster ros
Mens Castillo-situationen skabte bekymring, var der også positive takter at glæde sig over for Tullberg.
Philip Billing blev fremhævet af Tipsbladet for sin stærke indsats på midtbanen, hvor han både viste lederskab og bidrog med en scoring. Også Rasmus Nissen Kristensen fik ros for sit offensive arbejde, der kunne have kastet to scoringer af sig.
Derudover fortsatte Andreas Maxsø sin gode start i FC Midtjylland, hvilket fodboldeksperten David Nielsen forholdte sig til efter slutfløjtet i domkirkebyen.
Forsvarsspilleren har nu været med fra start i sejrene over både F.C. København og Viborg FF.
For midtjyderne handler det nu om at bygge videre på de gode resultater, mens klubben afventer nyt om Castillos skade.
Kæmpe vending i kulisserne: United presset til akut manager-beslutning


















