Annonce
Annonce

Klar besked: Seks Manchester United-stjerner skal smides ud

29.10.2026 Kl. 20:30

Steven Gerrard lægger ikke fingrene imellem, når talen falder på Manchester United.

Liverpool-legenden har rettet en hård kritik mod flere profiler i storklubben og mener, at truppen har brug for en omfattende oprydning.

Særligt i forsvaret er Gerrard kritisk. Han fremhæver Harry Maguire og Luke Shaw som spillere, der efter hans vurdering burde være blevet sendt videre for længst.

– De er ikke Manchester United-spillere længere. De burde være blevet sendt videre hurtigere, lyder det fra Gerrard.

Det stopper dog ingenlunde der.

Få det store overblik: Her er kvartfinalerne i Carabao Cuppen

Seks profiler får hård kritik

Også Lisandro Martínez bliver mødt af skarpe ord fra den tidligere Liverpool-anfører, der sætter spørgsmålstegn ved argentinerens prioriteringer og indsats.

Forsvarsspilleren har været i vælten på det seneste efter kritiske udtalelser, der meget vel kan sætte skub i et skifte væk fra Drømmenes Teater.

På midtbanen retter Gerrard blikket mod nyerhvervelserne Andrey Santos og Carlos Baleba. Førstnævnte bliver ifølge kritikken ikke vurderet som en spiller, der passer til Uniteds niveau, mens Baleba beskrives som et talent, der endnu ikke er klar til at løfte klubben til toppen.

Amad Diallo er ligeledes blandt de seks spillere, Gerrard udtrykker tvivl om.

Der er dog én United-profil, der slipper med ros. Gerrard fremhæver Bruno Fernandes som holdets bedste spiller og kalder portugiseren en fornøjelse at se på, når han rammer sit niveau.

Samtidig står United over for udfordringer i offensiven, hvor Benjamin Seskos skade har åbnet for overvejelser om en ny angriber i januar. Ifølge The Athletic er Leeds-spydspidsen Dominic Calvert-Lewin blandt de mulige kandidater.

Andetsteds er det kommet frem, at Mads Bech Sørensen forhandler med topklub. Læs mere lige her.

Barcelona smider guld på gaden: Manchester United vil samle ham op

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce