Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar besked: City-stjerne på vej væk

Af Morten Jørgensen
14.06.2025 Kl. 21:51

Pep Guardiola har personligt givet en af stjernerne hos Manchester City besked om, at det kan trække op til et klubskifte. 

Det er mediet City Extra, som kan fortælle, at den spanske træner har talt med Ederson om klubbens villighed til at sælge målmanden denne sommer. 

Allerede sidste sommer var der vedholdende rygter, om Ederson var i søgelyset hos andre klubber, men dengang blev han hos The Cityzens. 

Efter det igangværende VM for klubhold kan det dog ændre sig, for Manchester City er i gang med en større udskiftning på førsteholdet. 

Fire nye spillere er allerede blevet tilknyttet denne sommer, og der er flere nye spillere på vej, og så skal der også nogen den anden vej. 

Her kan Ederson være en af dem efter en skuffende sæson, hvor han har lavet en række fejl og samtidig også været plaget af skader. 

Der siges fortsat at være interesse for den brasilianske landsholdsspiller fra Saudi Arabien, men der vil først efter VM for klubhold blive truffet en endelig beslutning. 

Manchester City er tidligere blevet sat i forbindelse med den portugisiske landsholdsmålmand Diogo Costa, som til daglig spiller for FC Porto i hjemlandet.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce