Denne serie omhandler de trænere, der igennem tiderne har coachet det danske landshold. 3. del: Axel Byrval.

Axel Andreas Jacob Andersen Byrval blev født i 1875 i en arbejderfamilie i Valby, hvor faren var ufaglært og midlerne små. Axel var bidt af en gal fodbold og i det hele taget entusiastisk ”medlem” af den folkelige bevægelse der opstod i slutningen af 1800-tallet, der dyrkede kropskultur og idrætslig aktivitet.

Mange i tiden mente, at sport var fuldkommen skørt og måske endda direkte skadeligt, men Axel hørte til dem, der gik imod normerne og fandt et anderledes grundlæggende værdisæt i idrætslig aktivitet.

Omkring 1900 var han et fysisk pragteksemplar. Stor, stærk og i besiddelse af tydelige lederegenskaber. Sammen med hurtigløberen Johannes Gandil fra B.93, var Byrval et oprindeligt forbillede indenfor den spirende nationalsport.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Striks sergent og pædagogisk fodboldinstruktør

Han var sergent i Livgarden og uddannede sig til lærer på Hærens Gymnastikskole og arbejdede i Københavns kommuneskole. Der var en oplagt synergisk forbindelse imellem den militære disciplin i hæren og lærergerningen på den tid. Som idrætsinstruktør kombinerede Byrval de gængse pædagogiske principper for gymnastik, udviklet af folk som den dengang verdensberømte Niels Bukh, og interessen og behovet for fodboldspillet hos den stedlige ungdom.

I 1897 var repræsenterede Byrval Boldklubben Frem på det allerførste landshold som DBU udtog dét år for at spille bykamp i Hamburg-Altona. Danskerne vandt med 5-1, og man besluttede senere i DBU, at aktørerne skulle belønnes med landskampnålen, selv om der jo ikke var tale om en officiel landskamp. Byrval spillede centerhalf i Danmarks 2-0-7 system, en rolle som i dag kan oversættes til defensiv midtbane/playmaker, en mellemting mellem 6’er og 10’er.

I 1902 var han med til at vinde det danske mesterskab for Frem. Arbejderklassen, der udgjorde det primære segment i Vesterbroklubben, fik gradvist mere fritid og forbedrede muligheder for at dyrke fodbold. Det smittede af på Frems sportslige potentiale.

Tilbage i 1896 havde klubben været i akutte problemer med at stille hold, hvilket forårsagede et midlertidigt skifte til B.93. Han medvirkede dermed i 93’ernes første officielle turneringskamp, den 12. april 1896 mod KB. Medspillerne talte bl.a. føromtalte Gandil, backen Peter Mikkelsen (der også var Frem’er) og centerhalfen ”Sorte Ole”, Lauritz Olsen, der altid spillede i laksko og derfor skøjtede en del i tacklingerne.

Byrval delte den aktive karriere imellem Frem og B.93, og han var meget toneangivende i forhold til den rivende talentudvikling, der fandt sted omkring 1900, men i DBU blev det problematiseret, at han var idrætslærer, hvilket man mente kolliderede med amatørbegreberne. Byrval kastede sig derfor ud i at træne de bedste hold i divisionsklubberne, hvilket blev hans metier i en menneskealder.

Det allerførste danske landshold ifm. den uofficielle “landskamp” mod Hamburg-Altonas byhold i 1897. Byrval står i midten.

Landsholdstræner med bragende succes

DBU havde tilstrækkelig indsigt i Axels kompetencer til at drage nytte af dem i landsholdsregi. Han sad i udtagelseskomitéen i en årrække og trænede landsholdet i perioden 1913-15 og igen 1917-18.

På det tidspunkt var UK under kraftig indflydelse af dansk fodbolds stærke mand, KB’s og DBU’s formand, Ludvig Sylow. Han og Axel fandt et konstruktivt samarbejde, hvor Sylow havde et stort ord at sige mht. holdudtagelserne og Byrval styrede træningssamlinger og coaching.

Debuten som landsholdscoach var i maj 1913, hvor DBU endeligt gav efter for flere års svensk pres for at stille op til landskampe mod arvefjenden. Unionen havde indtil da undslået sig, med forklaringen at svenskerne var på et for ringe niveau. Men efter en 1-1-kamp i Ungarn var Sverige fyr og flamme og helt oppe på stikkerne for at udfordre Danmarks status som det europæiske kontinents førende nation.

Danskerne vandt imidlertid i Idrætsparken med 8-0 i et opgør, hvor nabolandets udvalgte blev kørt rundt i manegen efter noder, og hvor den danske sejr kunne have blevet langt større, hvis ikke man på et tidspunkt havde trådt på bremsen for at skåne modstanderne for yderligere ydmygelser.

Det svenske forbund tog dog modgangen konstruktivt op, og sammensatte et helt nyt hold forud for returopgøret i Stockholm. Spillerne blev sendt på træningslejr med en importeret amerikansk atletiktræner på en ø i Skærgården, hvor den stod på løbetræning og rå bøffer. Så i oktober var de blå-gule trimmet og parate til revanche mod dansken. 8000 entusiastiske tilskuere på det olympiske stadion brølede deres landsmænd frem til dåd. Og Danmark vandt med 10-0.

Hvis ikke OL var blevet aflyst i 1916 (på grund af 1. Verdenskrig) havde danskerne stillet op som klare favoritter. Landsholdet var nummer 1 på den retrospektive ELO-baserede verdensrangliste 1914-16.

Siden ændredes det dansk-svenske styrkeforhold en del, men Byrval kunne dog, i sin 16. og sidste landskamp som ansvarlig for landsholdets træning og taktik, fejre en 2-1-sejr over Sverige på Ullevi i 1918. I Axels 16 landskampe vandt Danmark 14, spillede 1 uafgjort og tabte 1. Det er en statistik, der langt overgår alle andre der siden har stået i spidsen for landsholdet.

Axel Andersen Byrval gik bort i 1957.

Statistik:

Landsholdscoach 1913-15 og 1917-18.

16 kampe. 14 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Målscore: 68-12.

Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.