Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jonny Evans fortsætter i Manchester United

Af Morten Jørgensen
24.06.2025 Kl. 08:59

Efter den sidste kamp i den seneste sæson tog Manchester United egentlig afsked med Jonny Evans, men nu fortsætter han i klubben. 

Det er dog en ny rolle, der venter den 37-årige nordirer, som har haft en lang og flot spillerkarriere med en række store trofæer. 

For ifølge The Athletic er Jonny Evans nu i fremskredne forhandlinger med Manchester United om en rolle i staben, hvor han får en særlig rolle blandt de unge spillere. 

Den engelske storklub ønsker at tilknytte ham og gøre brug af hans evner udi ungdomsudvikling. Parterne er da også enige om, at han skal være ansvarlig for at følge op på de unge spillere, som skal udlejes. 

Jonny Evans har en lang historie hos De Røde Djævle, hvor han fik debut under Sir Alex Ferguson helt tilbage i 2007. 

Sidenhen har han været med til at vinde blandt andet Premier League og Champions League, inden han forlod klubben i 2015. 

Han vendte retur i 2023 og spillede efterfølgende 43 kampe over to sæsoner for klubben, hvor han har haft stor indflydelse på folkene omkring holdet og givet råd til yngre spillere. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce