Ingen tvivl: Her er den bedste Arsenal-keeper gennem tiderne

63 år i dag.

Målmænd huskes (desværre) ofte for enkelte brølere, og det er ganske uretfærdigt.

Ronaldinhos overrumplende frisparkskasse i Englands kvartfinale ved VM i 2002, har været med til at definere Seamans eftermæle. Ingen målmænd har stået fast for England i så mange år (15) som den stabile og kompetente Seaman.

Gennembrud i QPR

Karrieren startede i Peterborough i begyndelsen af 1980’erne, hvorfra keeperen kom til Birmingham City og Queens Park Rangers.

På Loftus Road blev Seaman så stor en succes, at han kom på det engelske landshold. QPR, under ledelse af kompetente Jim ”Baldheaded Eagle” Smith, havde en stærk epoke med bl.a. en meriterende 5. plads i 1988.

Det stod dog klart, at hvis målmanden med moustachen skulle vinde titler, så måtte han til en større klub. I QPR samarbejdede han med coachen Bob Wilson, der i årevis havde været en fremragende ankermand i Arsenal, og Bob har sandsynligvis anbefalet sin elev til George Graham, der gav 1,3 millioner pund for David i 1990. Det var på det tidspunkt britisk rekord for en målmand.

På Highbury gav supporterne Seaman tilnavnet ”Safe Hands”. Han udmærkede sig med blændende reflekser, hvilket bl.a. resulterede i mange redninger på straffespark. Han var også kompetent i luftspillet, hvor Arsenal i forvejen rådede over tårnhøje folk som Tony Adams, Steve Bould og David O’Leary (og lidt senere Andy Linighan og Martin Keown).

Mere om Tony Adams her: Arsenals ikoniske forsvar og Tony Adams’ vilde liv – fra “Boring Arsenal” til alkohol, genopstandelse og legende-status

Blev snydt af Nayim

The Gunners vandt mesterskabet i 1990-91, og det blev indledningen til en perlerække af triumfer med Seaman på kassen. I 1993 vandt klubben både FA Cup og Liga Cuppen, og året efter Europa Cup turneringen for pokalvindere (til dato Arsenals største internationale trofæ). I finalen i Europa Cuppen for pokalvindere i 1995 blev Seaman imidlertid snydt af et lob fra stor afstand af Zaragozas Nayim, hvilket kostede muligheden for en europæisk ”back-to-back” titel.

George Graham blev skiftet ud efter en periode med sløjt, defensivt spil (og en skandale med returkommission), men Arsenal fortsatte vinderkursen under Arsène Wenger.

Franskmanden implementerede en mere teknisk og boldbesiddende stil, og Arsenal opnåede ligaplaceringer fra 1997 til 2003 som nummer 3, 1, 2, 2, 2, 1 og 2. I sandhed en imponerende stærk stime. Dertil kom FA Cup triumfer i 1998, 2002 (The Double) samt 2003.

En af Englands bedste gennem tiderne

På landsholdet stod Seaman ved EM i 1996, hvor han hjalp England til en sjælden triumf i straffesparkskonkurrence sammenhæng, ved at nappe et spansk forsøg fra Nadal i kvartfinalen. England sluttede som nummer 3.

Siden var han på kassen for Three Lions ved VM i 1998, EM i 2000 og VM i 2002, hvor Ronaldinho som nævnt ovenfor kylede et frispark hen over Seaman, hvilket afstedkom stærk pressekritik og noget af en shitstorm. Ikke desto mindre fortjener David at blive husket som en af Englands bedste gennem tiderne. I alt blev det til 75 landskampe.

I 2003 skiftede den da 40-årige David Seaman til Manchester City, men det blev ikke nogen succes.

Siden har han optrådt jævnligt i medier og podcasts, ind imellem i ret specielle udgaver, hvor han bl.a. har danset isdans, maskedans og fået klippet sin berømte hestehale af på direkte tv.

Arsenal Top-10

Jeg har forsøgt at opstille en alle tiders top-10 for Arsenals målmænd i historien.

Den er opgjort på baggrund af en kalkulering af kampe, meritter og en vurdering af keepernes betydning for de respektive Arsenalhold, de har optrådt på.

Ikke overraskende topper David Seaman listen. Det svarer overens med historikeren James McNicholas’ vurderinger.

Det er måske lidt overraskende, at jeg rangerer David Raya som nr. 2. Jeg plejer normalt ikke at medtage nutidigt aktive, men Raya er, i mine øjne, lige nu verdens bedste keeper – også selv om den spanske landstræner foretrækker Unai Simon.

Pat Jennings var en personlig favorit, men ret beset havde han sin bedste tid i Tottenham. Bob Wilson var en fremragende keeper, men i laget lige under de bedste i engelsk fodbold. Det gælder også for George Grahams ”opfindelse”, John Lukic.

Jack ”The Giant” Kelsey var på Highbury i en meget svag periode, men var ikke desto mindre en målmand i verdensklasse. Jeg synes ikke at man kan sige det samme om Jens Lehmann, der i ”Invincibles” epoken, i min optik, var Arsenals svage punkt. Han fortjener dog en plads her.

Frank Moss og George Swindin var dygtige keepere i 30’erne og 40’erne, men ikke helt oppe i international topklasse. Og endelig er der blevet plads til nyligt afdøde Jimmy Rimmer, der nok er den på listen med hurtigst reaktionsstyrke.

De bedste Gunners-keepere:

1. David Seaman: 564 kampe. 9 titler. Landskampe: England                                                      
2. David Raya: 150 kampe. 1 titel. Landskampe for: Spanien
3. Pat Jennings: 327 kampe. 1 titel. Landskampe for: Nordirland
4. Bob Wilson: 308 kampe. 3 titler. Landskampe for: Skotland
5. John Lukic: 298 kampe. 2 titler. Landskampe: Ingen
6. Jack Kelsey: 352 kampe. 0 titler. Landskampe for: Wales
7. Jens Lehmann: 200 kampe. 2 titler. Landskampe for: Tyskland
8. Frank Moss: 161 Kampe. 3 titler. Landskampe for: England
9. George Swindin: 297 kampe. 4 titler. Landskampe: Ingen
10. Jimmy Rimmer: 146 kampe. 0 titler. Landskampe for: England