Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Pochettino: Sir Alex Ferguson presser på for denne manager

Af Jeppe Augustsen
23.11.2021 Kl. 09:28
Sir Alex Ferguson har angiveligt sin mening om, hvem der bør ansættes som midlertidig manager i Manchester United.

I øjeblikket er det helt store spørgsmål i Manchester United, hvem der bliver ny manager på Old Trafford.

Inden for det seneste døgn har der været skrevet meget om Mauricio Pochettino, som også anses for at være storfavorit til jobbet. Der er dog uvished, om det kan lykkes Manchester United at få ham ombord midt i sæsonen, eller om de vil betale den store kompensation, som det vil kræve at få ham nu. 

I går meldte vi også en historie om, at Steve Bruce skulle være klar til at tage jobbet som midlertidig manager, der vil betyde, at han får sæsonen ud, hvorefter de vil hente manageren, der skal stå i spidsen for De Røde Djævle på den lange bane.

Nu erfarer Football Insider, at det er en mulighed, at den tidligere Manchester United-spiller bliver ny manager på Old Trafford.

Ifølge mediet er Sir Alex Ferguson fan af idéen om at lade Steve Bruce så i spidsen for resten af 2021/22-sæsonen og presser på for at få ham i managersædet, hvis det ikke lykkes at hente Mauricio Pochettino.

Sir Alex Ferguson anser Steve Bruce for at være en stabil og erfaren manager, der kan klare jobbet indtil sommer. 

Manchester United-legenden havde afgørende rolle ved købet af Cristiano Ronaldo, og nu kan han måske også få en rolle ved ansættelsen af en ny manager.

Nye meldinger: Andre medier erfarer, at PSG blot venter på et opkaldt fra Manchester United, der føler sig selvsikre omkring en Pochettino-ansættelse – Læs mere her.

Annonce