Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Steve Bruce som ny Manchester United-manager?

Af Jeppe Augustsen
22.11.2021 Kl. 10:35
Manchester United er på jagt efter en ny manager, og en bejler er nu Steve Bruce.

Steve Bruce er én af de seks managers, som indtil videre har fået sparket i denne Premier League-sæson, da han blev fyret i Newcastle.

Efter fyringen meldte den 60-årige englænder ud, at han formentlig havde haft sit sidste managerjob.

Nu er der dog kommet en stilling, som han er interesseret i – nemlig jobbet på Old Trafford. Det skriver Andy Mitten for The Athletic.

– The Athletic erfarer, at tidigere Manchester United-kaptajn, Steve Bruce, som for nylig blev frigivet af Newcastle, er meget interesseret i rollen (som midlertidig manager, red.), og han mener, at han kan hjælpe med at stabilisere omklædningsrummet, melder Andy Mitten.

Det er ikke en nem situationen for Manchester United, da flere af de managers, som de er interesseret i, formentlig først kan hentes til sommer. 

Det gælder bl.a. Mauricio Pochettino, Brendan Rodgers og Eric Ten Hag. 

Dog er der meldinger om, at Mauricio Pochettino ønsker et skifte nu, men det vil blive svært at overbevise PSG om at lade ham gå midt i sæsonen. 

Steve Bruce vil være helt klar over, at der er tale om en rolle, der kun gælder sæsonen ud, men spørgsmålet er, om ledelsen i Manchester United hellere vil gå med Michael Carrick & Co. for resten af sæsonen fremfor at ansætte Steve Bruce.

Annonce