Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Ikke normalt': Liverpool har et hemmeligt ønske

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 13:47

Liverpool håber i al hemmelighed, at Pepijn Lijnders vender retur til klubben.

Det på trods af, at klubbens nuværende fokus er på Arne Slot.

Sådan lyder det fra den hollandske journalist Henk de Jong, der for nylig tilbragte tid i klubben efter en rejse til England.

Han blev noget overrasket over det omdømme, Lijnders har opbygget sig på Anfield.

– Pepijn Lijnders har haft en hård tid derovre, men han er virkelig manden derovre.

– Den måde, som folk taler om ham i klubben, det er ikke normalt. De håber virkelig, at Arne (Slot, Liverpools formodentligt kommende manager, red.) gør det godt, men de håber også, at han (Lijnders, red.) kommer tilbage.

– Det var virkelig fedt at opleve, siger De Jong ifølge VoetbalPrimeur.

Lijnders er lige nu assistenttræner for Liverpool, efter at han vendte tilbage til klubben i sommeren 2018.

Inden da havde han også været i klubben fra 2015 frem til begyndelsen af 2018, men han søgte lykken hos NEC Nijmegen.

Opholdet gik dog ikke som håbet, og efter bare 22 kampe var det slut, hvor han valgte at søge tilbage til vante omgivelser i Liverpool under Jürgen Klopps ledelse.

Hollænderen har efter sigende en nøglerolle i Liverpool, og han tilskrives en stor del af succesen under Klopp.

Hans arbejde har dog tilsyneladende ikke været nok til at sikre ham managerrollen fra en kommende sæson. I stedet ventes det at blive Arne Slot fra Feyenoord, som kan indtage trænersædet i Liverpool fra næste sæson.

Liverpool kan desuden lande en af sommerens bedste signing, lyder det. Læs mere her.

Læs også: Lukrativ kontrakt: Liverpool vil belønne komet

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce