Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Elon Musk overtager Liverpool: Kun én klub vil være rigere

Af Christian Frese
08.01.2025 Kl. 10:14

Liverpool vil blive verdens næstrigeste fodboldklub, hvis Elon Musk overtager styringen på Merseyside.

Det skriver Liverpool.com.

Ifølge historien vil Newcastle fortsat være rigere. Det er Public Investment Fund – den saudiske investeringsfund – og RB Sports & Media, der ejer henholdsvis 85 og 15 procent af den nordengelske klubs aktier, og samlet set er den ejerskabsgruppe rigere end Musk.

Og faktisk er forskellen temmelig stor. For selvom Musk ifølge Forbes besidder en formue på over 400 milliarder dollar, er PIF´s over dobbelt så stor.

Historien om Musks interesse i Premier Leagues topklub stammer i høj grad fra et interview fra Times Radio med rigmandens far, Errol Musk, som blev spurgt ind til rygterne.

– Det kan jeg ikke kommentere på, for det vil øge prisen, grinte Errol Musk og uddybede. 

– Men ja (han har udtrykt interesse, red.), men det betyder ikke, at han kan køber den. Han vil gerne, selvfølgelig. Det vil enhver, og det vil jeg også gerne. 

Læs også: Fem vilde handler i januar

– Hans bedstemor var født i Liverpool, og vi har relationer i Liverpool. Vi er ret heldige at kende en stor del af The Beatles, fordi de voksede op med en del af min familie. Så vi er tilknyttede til Liverpool.

Det er det amerikanske sportskonglomerat, Fenway Sports Group, som ejer Liverpool. Den aftale blev indgået tilbage i oktober 2010. I 2022 udtrykte ejerne en ivrighed for at overveje nye ejere. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce