Her er de nye regler i Superligaen
Der er blevet indført en række nye regler i Superligaen frem mod den nye sæson, og her kan du få et overblik over dem.
Fredag aften begynder den nye sæson i Danmarks bedste fodboldrække, når Viborg FF møder OB.
Ny melding om Christian Eriksens fremtid vækker opsigt
I den forbindelse er det en god idé at blive klogere på de nye regler, som man skal vænne sig til, når man ser Superliga-fodbold i denne sæson.
Her er de nye regler i Superligaen fra denne sæson
En spiller, der udskiftes, har nu maksimalt ti sekunder til at forlade banen. Hvis han ikke overholder reglen, vil den indskiftede spiller først kunne komme på banen ved næste spilstop og minimum et minut senere.
Der er fokus på tidsudtræk ved dødbolde, hvor dommeren vil lave en nedtælling fra fem på målspark og indkast. Et indkast, der tager for lang tid, kan give et indkast til modstanderen, mens et for sent taget målspark kan give et hjørnespark til modstanderen.
VAR får mere magt i form af, at videodommerne kan gribe ind, hvis der gives et forkert rødt kort til en spiller, som modtager sit andet gule kort.
Derudover kan VAR også bryde ind, hvis dommeren har givet et kort til en forkert spiller.
Reglerne vil ikke være nye for dem, der fulgte med ved sommerens VM-slutrunde, hvor de blev prøvet af på den helt store scene med succes.
I videoen øverst i artiklen kan du desuden høre Lars Rix fortælle mere.



















