
Real Madrid smider voldsom udmelding
Bølgerne er gået højt i spansk fodbold de seneste dage, og det er Real Madrid, som har ført an, og den spanske storklub kommer nu med en ny udmelding.
Det startede efter søndagens rivalopgør mod Atlético Madrid, hvor Diego Simeones tropper vandt 2-1 på Wanda Metropolitano, mens José Mourinho og Real Madrid følte sig snydt.
Klubben udsendte en officiel klage over kampens dommer, som ifølge kongeklubben havde påvirket kampens resultat med sine kendelser.
Kylian Mbappé smider vild Liverpool-bombe i nyt interview
Efterfølgende har La Liga-præsidenten Javier Tebas været ude med en kritik af Real Madrid for at være efter dommerne.
Vil have ny præsident
Præsidentens udmelding er ikke noget, som er blevet taget vel imod hos hovedstadsklubben.
I en pressemeddelse har La Liga-klubben således stillet spørgsmålstegn ved præsidentens objektivitet, og klubben går endvidere så langt, at man vil have ham fyret.
– Vores klub finder det uacceptabelt, at La Liga-præsidenten bruger sin institutionelle position til fortsat at nedgøre og angribere Real Madrid, som han gør i stort set alle sine udtalelser.
– På baggrund af denne uhensigtsmæssige og vedvarende adfærd mener vi, at den professionelle fodbold i Spanien har akut brug for en leder, der er i stand til at administrere den og udvikle dens fulde potentiale med en helt grundlæggende pligt til neutralitet, skriver klubben blandt andet.



















