Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt vildt: Brøndby scorer kassen på stjerne

15.05.2026 Kl. 12:47

Der er stor jubel på direktionsgangene i Brøndby IF her til morgen. Klubbens tidligere japanske troldmand, Yuito Suzuki, har nemlig i nat udløst en sand guldregn over Vestegnen, efter det japanske fodboldforbund har offentliggjort deres endelige VM-trup.

Da Brøndby i sommeren 2025 solgte offensivstjernen til den tyske Bundesliga-klub SC Freiburg for 60 millioner kroner, fik den sportslige ledelse indskrevet en række yderst lukrative og visionære bonusser i kontrakten.

Ifølge Bold lød en af de mest bemærkelsesværdige klausuler, at tyskerne skulle overføre yderligere 15.000.000 kroner, hvis Suzuki formåede at spille sig i den japanske VM-trup. Og det er præcis, hvad der netop er sket.

Drama til det sidste

Det var ellers lige ved at gå helt galt for både Suzuki og Brøndbys million-drømme. Tidligere på måneden brækkede japaneren nemlig sit kraveben i en kamp for Freiburg, hvilket skabte enorm panik og såede gigantisk tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville nå at blive klar til slutrunden.

Lægestaben vurderer dog nu, at han når at blive sin skade kvit, og landstræneren har derfor taget den vævre tekniker med på flyveren. Dermed må SC Freiburg finde den helt store pengepung frem.

Det er ikke første gang, at salget af Yuito Suzuki forgylder de blå-gule. Tipsbladet har tidligere afsløret, at Brøndby allerede sidste sommer scorede en anden bonus på 15 millioner kroner, da Freiburg sikrede sig europæisk fodbold. Dermed har japaneren indtil videre kastet svimlende 90 millioner kroner af sig i alt, og transfer-genistregen fortsætter med at betale sig.

Kvistgaarden chokerer: Vender hjem til Brøndby

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce