Han fik aldrig den store opmærksomhed - men uden ham faldt holdene fra hinanden
Det er ikke nødvendigvis altid de mest værdifulde spillere på et hold, der modtager palmerne og superlativerne. De går som regel til de flamboyante individualister. Men ofte er det de anonyme slidere der er de sande og uundværlige hjørnestene på et hold. En sådan var John William Hollins, der blev født på denne dag i 1946.
Gennembrud på Broen
Hollins blev født i Guildford i Surrey og var ergo englænder, men hans bror, Dave Hollins, blev født mens familien boede i Wales, og spillede derfor 11 landskampe på det walisiske landshold. Dave spillede for bl.a. Newcastle, mens John fik sin fodboldopdragelse i London hos Chelsea FC.
På Stamford Bridge debuterede John som blot 17-årig i 1963. Han markerede sig hurtigt som en uhyre pålidelig og ekstremt arbejdsom central midtbanespiller, der både kunne vinde nærkampe og distribuere bolde med stor nøjagtighed. Den flittige og dedikerede unge mand blev en lidt overset, men ikke desto mindre meget vigtig stamspiller på det Chelseamandskab der blomstrede op i årene omkring 1970, først under Tommy Docherty og siden Dave Sexton. Overset i forhold til de mere iøjnefaldende stjerner som fx Alan Hudson og Peter Osgood, men ganske uundværlig i det centrale maskinrum.
Hollins var med til at vinde FA Cup turneringen for Chelsea i 1970, hvor Leeds United blev nedkæmpet i to finalekampe der var stenhårde og ubarmhjertige, og hvor der ikke blev givet en millimeter fra nogen af siderne. I den første finalekamp lagde Hollins op til en sen udligning, på et tidspunkt hvor Leeds så ud til at tage trofæet med hjem til Yorkshire.
Året efter var Hollins med til at besejre Real Madrid i finalen i Europa Cup turneringen for pokalvindere. Atter måtte der to tætte og intense opgør til, før pokalen kom i hus. John Hollins var – ganske ukarakteristisk – skadet i kamp nr. 2.
Derefter fulgte en periode med intern ballade i Chelsea. En spillergruppering med Peter Osgood og Alan Hudson i spidsen ønskede løsere disciplinære tøjler og mere autonomi, mens den strikse manager Dave Sexton trak i den modsatte retning. Sexton vandt slaget over spillerne, og mytteristerne måtte forlade klubben. Men Chelsea tabte terræn og røg ind i en sportslig deroute. Dave Sexton forlod The Bridge i 1974 og Chelsea rykkede ned året efter.
Nøglespiller for Super Hoops
Den driftige manager tog imidlertid til Queens Park Rangers, hvor han lykkedes med at opbygge et meget seværdigt og velspillende mandskab. Under Sextons ledelse blomstrede individualister som Stan Bowles og Dave Thomas, men det var købet af to af de tidligere Chelseaspillere, David Webb og John Hollins der stabiliserede holdets rygrad (sammen med den tidligere Arsenalanfører Frank McLintock).
I 1976 var QPR blot 1 point fra det engelske mesterskab, som Liverpool vandt på et sent comeback i en match mod Wolverhampton, der ellers langt hen ad vejen så ud til at ende med en sensationel Wolves-sejr.
Hollins spillede for The Super Hoops frem til 1979, hvor karrieren så ud til at gå på hæld. Men den da 33-årige marathonmand på midtbanen var langt fra færdig. Terry Neill hentede arbejdsmanden til Highbury, hvor Hollins lagde 127 ligakampe oveni de næsten 600 han havde opnået i Chelsea og QPR.
Chokerende succes som oldboys spiller
Veteranen var højt elsket og anerkendt af Arsenals hjemmepublikum, og han spillede så stærkt, at han kom ind i billedet til det engelske landshold, hvor han ellers kun havde fået en enkelt kamp – helt tilbage i 1967. Det var godt gået af en mand, der ellers havde passeret oldboys alderen. Der er ingen tvivl om, at Hollins var et af Terry Neills bedste køb i dennes 7-årige epoke på Highbury.
I 1980 undlod Neill at benytte John Hollins i FA Cup finalen mod West Ham. Det var en kæmpe brøler. Arsenals hold var totalt slidt op efter en udmarvende sæson med 70 kampe, og Hollins’ motor var stærkt savnet på et dødtræt mandskab, der tabte finalen med 0-1.
Så sent som i 1982 blev John Hollins kåret til Årets Spiller af fansene på Highbury. Han var da 36.
I 1983-84 skiftede den gamle krumtap tilbage til barndomsklubben Chelsea, som han hjalp til oprykning. En passende afslutning på en stor karriere, der dog mestendels afvikledes som trofast teamplayer i skyggen af stjernerne.
Siden virkede John Hollins som agent, coach, manager og kommentator. I 1981 blev han adlet med en såkaldt MBE (Most Excellent Order of the British Empire). Han døde i 2023.
