Han blev kaldt Fergusons største fejlkøb - så tav han alle kritikere
Vi kender alle sammen typen; den klassiske engelske centerhalf. Jættestor og stærk, lidt tung i det, men med tacklinger som stål og et hovedspil der slår gnister. Ofte uden fortænder. Dem har der været mange af gennem årene. Terry Butcher med blod på trøjen. Jack Charlton med sin sorte bog, hvor der blev noteret hvem der skulle have ”en tur” ud over sidelinjen. Den slags brave fyre står uudsletteligt på den indre nethinde. De er uløseligt forbundet med barndommens Sportslørdag foran tv-apparatet med tipskuponen, og med masser af minder fra episke engelske fodboldslag.
En af de bedste fylder i dag 61. Det er Gary Andrew Pallister.
Fergies rekordkøb
Den tårnhøje stopper blev født i den harmoniske og hyggelige kystby, Ramsgate i Kent, men familien flyttede nordpå og Pallister spillede amatørfodbold i Billingham Town, hvor der er plads til 3000 tilskuere (173 siddepladser) på det lokale stadion. Karrieren så ikke ud til at blive det store sus, men som 19-årig fik han kontrakt med sin barndoms favoritklub, Middlesbrough. Her udviklede han sig ganske forbløffende, og i kraft af en beundringsværdig målrettet attitude, til en kvalitetsforsvarsspiller med iøjnefaldende fysiske forcer og kolossal styrke i luften. Han besad en nærmest stoisk ro, selv under hårdt pres, og han forfaldt aldrig til brutalt spil, selv om han var hård at rende ind i. Desuden var han et værdifuldt våben at smide frem i frontlinjen, hvis man skulle jagte en scoring i de døende minutter, ligesom han udgjorde en væsentlig trussel i feltet på dødbolde.
Fra 1984-89 spillede Gary 156 ligakampe for Boro, og hjalp klubben til to oprykninger. Der var forståelig interesse fra større klubber i England, og i 1989 blev han købt af Manchester United for et rekordbeløb for en forsvarer på 2,3 millioner pund. Det var den næsthøjeste transfer i engelsk fodbolds historie, og det afstedkom nærmest et ramaskrig. Hvordan kunne Alex Ferguson finde på at smide så mange penge efter et stort hus af en stopper?
De mavesure eksperter
I alle klubber har man ex-spillere, der bliver kontaktet af medierne når der skal debatteres dette og hint. Jeg oplever, at der er en generel tendens til, at ”eksperterne” har en ret negativ holdning til spillet og udviklingen i de klubber, som de engang har repræsenteret. De kritiserer i skarpe og utvetydige vendinger transfers, spillernes niveau, managerens dispositioner osv. Man skal ikke have en psykologieksamen for at mistænke, at der sidder nogle stykker rundt omkring og helst ikke vil have at nutiden overgår deres egen ”gyldne epoke”. Det er i alt fald svært at tænke andet.
Måske ligger det også i tidens mediebillede, at der skal tales i overskrifter og definitive konklusioner. Helst højtråbende og skingert. Vi har den samme kedelige udvikling i Danmark, men i England er det særligt slemt. I forhold til Manchester United har man folk som Roy Keane, Rio Ferdinand, Gary Neville m.fl., der altid er klar med deres uforbeholdne – og meget ofte sure og negative – meninger.
Da Gary Pallister kom til Old Trafford, stod pressen klar med hvæssede penne. Den nye Unitedspiller kunne godt virke lidt kluntet og dermed langt fra de stilfulde forsvarere, som den hæderkronede klub havde haft under fanerne igennem årene. Desuden havde han kun spillet 1 (venskabs)kamp på det engelske landshold, og han var uden den store erfaring på øverste liganiveau.
George Best gav Pallister et trist skudsmål og udtalte, at det var ”spild af en ordentlig r..fuld penge”. Der var et næsten umenneskeligt pres på den nye dreng i klassen fra Dag 1.
Gary fik brug for sin coolness og gik ufortrødent til opgaven.
Fremragende forsvarsbastion
Alex Ferguson var under stærk kritik på det tidspunkt, og han satsede butikken på et centerforsvar med den tidligere Norwichfighter, Steve Bruce, sammen med Pallister. Det kommer til at stå i historiebøgerne som en af skottens bedste og vigtigste dispositioner i hele hans æra på Old Trafford. Bruce/Pallister etablerede et af de stærkeste stopperpar i engelsk fodbolds historie. Med de to som bagerste bastion vandt United FA Cuppen i 1990 og Europa Cuppen for pokalvindere året efter. Det blev platform for en vanvittig stærk periode.
Peter Schmeichel kom ind som ankermand i 1991, og De Røde Djævle hjemførte 4 mesterskaber og yderligere to FA Cup triumfer og et Liga Cup trofæ frem til 1997.
Gary Pallister blev kåret til ”Årets Spiller” af PFA i 1992. Han opnåede 437 kampe (15 mål) for Manchester United. Skeptikerne og ”de kloge hoveder” i klubbens bagland blev gjort til skamme.
At det engelske landshold aldrig fik udnyttet konstellationen Bruce/Pallister er lidt af et mysterium, set i bakspejlet. Steve Bruce fik aldrig en ”cap”, og Pallister blev heller aldrig nogen favoritspiller for landstrænerne. Kun 22 landskampe blev det til.
I 1998 blev Gary Pallister købt ”hjem” til Middlesbrough af sin tidligere medspiller, Bryan Robson. Støvlerne røg på hylden i 2001. Da var den lange centerhalf 36 år.
Siden har han arbejdet som tv-kommentator og direktør i Darlington og Middlesbrough.
