
Gravesen går i flæsket på Riemer trods dansk sejr
Brian Riemer og det danske landshold fik en vital sejr hevet hjem, da Wales blev besejret med 2-0 i Nations League. Men efter kampen er kritikken ingenlunde forstummet.
Riemer fremhæver én detalje efter Danmarks sejr
De røde og hvide sikrede sig tre point efter mål fra kampens spiller i form af Gustav Isaksen og et selvmål, hvilket placerer Danmark på en tredjeplads i gruppen efter Portugal og Norge.
På trods af sejren over waliserne, så er en sønderlemmende kritik blevet sendt i retningen af landstræneren.
Det er atter Thomas Gravesen, der har leveret nogle kolde stikpiller.
Denne gang går kritikken på, at Riemer og kompagni ikke formår at score mål i åbent spil. Derfor skal sejren over Wales tilskrives Daniel Agger, der er hovedansvarlig for dødboldene.
Læs også: Derfor blev Cristiano Ronaldo vraget for første gang i 18 år
Langer ud efter Brian Riemer
– Hver gang der er en kontrovers, tier han det ihjel, indleder en kontant Gravesen til Viaplay Sport News og fortsætter derudad:
– Han misser vores kvalifikation til VM, han forsvinder op i et sommerhus og bliver væk fra offentligheden, så vi ikke kan få svar på de ting. Så skal der re-evalueres efter den store katastrofe, at vi ikke kom til VM, jamen så kommer han ud og siger: ‘Vi har problemer i felterne’, hvilket er totalt forkert.
– Fordi i går og igen i går og mod Norge, de mål, vi scorer, er dødboldsituationer. Så Daniel Agger – tusind tak fordi du sidder derude og styrer de her dødbolde, for Brian Riemer har ikke scoret ét mål i åbent spil i den måde, han gerne vil spille fodbold på, understreger landsholdslegenden, der ikke er formand for Riemers fanklub.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool har fået grønt lys til at hente Mohamed Salahs afløser til vinter. Læs mere.
Læs også: Jürgen Klopp reagerer efter historisk ydmygelse


















