I anledningen af at det europæiske kontinents ældste klub har jubilæum, har jeg set nærmere på historien og udvalgt KB’s tre bedste hold. 

Nummer 1: 

Guldalderens Chokoladehold 

Da fodboldfeberen ramte Danmark i slutningen af 1800-tallet, blev der skabt en regulær ”Guldalder” for dansk fodbold og lagt grundstenen til en stærk fodboldkultur herhjemme. KB befandt sig i epicenteret for denne udvikling.

I KB spillede man konceptuelt og helt indiskutabelt efter de såkaldte ”skotske principper” der var blevet overleveret til dansk fodbolds elite i 1898 ved skotske Queen’s Parks legendariske besøg i København. Spilkonceptet indebar, at man flyttede bolden rundt med førstegangsafleveringer og så løb hurtigt i position for at modtage den igen. Det lyder simpelt nok i dag, hvor mange hold spiller possession, men dengang var det totalt banebrydende. Normen var ellers, at man driblede bolden frem eller sparkede så langt man kunne til de tunge læderbolde. KB og ”de skotske principper” bragte en helt anderledes æstetisk tilgang til spillet. Stilfuld og samtidig effektiv. Det gjaldt om at få modstanderne til at løbe i de mønstre som kollektivets kvikke shortpassing dikterede.

Det var det enormt stimulerende i forhold til talentudviklingen, for de unge spillere lærte det hurtige, tekniske sammenspil, og at tænke fodbold. Det gav en gylden generation af purunge topspillere, der fik et meget tidligt gennembrud – ofte som 16-17-årige – og som, for en hel dels vedkommende, opnåede verdensklasse. I tiden omkring det danske landsholds store internationale gennembrud vandt KB DM i 1910, 11, 12, 13 (hvor mesterskabet blev landsdækkende), 14, 17 og 18. KBU’s pokalturnering blev vundet i 1912, 14 og 16. 

Det såkaldte Chokoladehold (3. halvleg foregik med kakao på konditori) havde en stamme med en række store profiler der også var nøglespillere på landsholdet, så som Kristian ”Kaptajnen” Middelboe, Nils ”Tøjklemmen” Middelboe, Vilhelm Wolfhagen, Oscar Nørland, Poul ”Tist” Nielsen, Svend Aage Castella, Georg Brysting og Ivar Lykke. 

KB stillede med 7 mand på det succesrige landshold ved flere lejligheder, en rekord der aldrig er overgået. 

Nummer 2: 

De tredobbelte mestre

Igennem KB’s historie har man næsten uafbrudt dyrket det tekniske og seværdige short passing koncept. Opskriften var hurtige førstegangsafleveringer og hele holdet i bevægelse for at skabe noget konstruktivt og offensivt. Der blev i udpræget grad spillet på egne præmisser. Folk som Nils og Kristian Middelboe og Ivar Lykke tegnede denne ideologiske tilgang som spillere og ledere i en menneskealder. Og senere overtog trænere som Carlos Pinter og Mario Astorri denne tråd. 

Ofte havde man indtryk af at spillets æstetik var vigtigere end resultaterne. Derfor er det paradoksalt at et af de mest succesrige KB-mandskaber i historien faktisk spillede fortrinsvis på defensive og kollektive kvaliteter. 

Da KB’erne tog hele tre mesterskaber på stribe 1948-50, var triumferne funderet på et særdeles stærkt forsvar med Eigil Nielsen på mål, anføreren Erik Glümer og bundsolide Erik Køppen som de to backs, og Dion Ørnvold som en snu centerhalf. Slidstærke Arnold Olsen spillede defensiv midtbane, og manden med de millimeterpræcise pasninger, Axel Pilmark, bandt defensiv og offensiv sammen. Da det kneb i 1948, gav den højt elskede og respekterede forsvarsveteran Oscar Jørgensen et nap med. Dét år røg der kun 13 mål i 18 kampe ind bag Eigil Nielsen. Et virkelig bemærkelsesværdigt resultat i en tid hvor der generelt blev scoret langt flere mål end nu om dage. I 1949 scorede modstanderne 17 gange mod KB, og i 1950 kun 11! 

Med en sådan defensiv organisering, var der plads til at angriberne kunne folde sig ud. Det kom bl.a. wingen Harald Lyngsaa til gode. Og teknikeren Jørgen W. Hansen, kaldet ”Murer” selv om han faktisk var læge. Og så holdets fikse lille dribler, Niels Bennike. 

KB’s hold var dygtigt bygget op af legendariske Nils Middelboe, der fik assistance af den tidligere landsholdskeeper Henning Jensen med noget så nyskabende som målmandstræning. 

Holdet opnåede en enorm grad af homogenitet, stammen var stort set ens i de tre mesterskabssæsoner, og engelske trænere sørgede for at konditionen var på et højt niveau, set med datidens briller. Især Bill Berry, der trænede KB i 1949-50 vidste hvad det drejede sig om. Han havde været professionel i Brentford, og havde en lang trænerkarriere i bl.a. Frankrig, Luxembourg og Nordafrika. 

Det er vanskeligt at bedømme KB’s internationale format i den epoke, da der ikke var europæiske klubturneringer, men det er da værd at notere sig, at københavnerne klarede sig særdeles hæderligt i forbindelse med invitationsturneringer i udlandet, bl.a. spillede man lige op med FC Barcelona i 1949.

I 1948 og 1951 vandt KB desuden KBU’s pokalturnering, og – efter lidt udskiftninger – endnu et mesterskab i 1953.

Nummer 3: 

Det seværdige – og sidste – mesterhold 

Op igennem 1960’erne spillede KB offensivt og ubekymret fodbold. Sublime tekniske talenter, såsom Jørn Sørensen, Ole Sørensen og Kurt Krahmer trivedes, ligesom man rådede over nogle af de mest underholdende typer i dansk fodbold, for eksempel Jørgen Ravn, Henning Helbrandt og ”Tykke-Nils” Jensen. 

Trods flot spil lykkedes det ikke at vinde DM før i 1968, hvor man, under Arne Sørensens ledelse og med folk som Niels-Christian Holmstrøm, Niels Møller, Karl Aage Skouborg og Niels Hagenau m.fl. brød titeltørken. 

Det blev til yderligere et dansk mesterskab i 1974, og i tiden omkring 1980 fik man sammensat et hold på Peter Bangsvej, der simpelthen strålede af spilleglæde- og lyst. Med profiler som Finn Laudrup, Torsten Andersen, Henrik Eigenbrod, Ole Qvist, Klaus Nørregaard og Ole Højgaard tog KB den unge professionelle 1. division til nye sportsligt æstetiske højder. 

I 1979 glippede mesterskabet, primært på grund af en række skader til nøgleprofilerne, og det blev i stedet et ekstremt rutineret og driftssikkert Esbjerg-mandskab med træner Rudi Strittich som snu strateg, der tog guldet. 

I 1980 blev angrebet imidlertid optimeret med den hovedstødsstærke ”Baron”, Hans Aabech, som spydspids, og John Kramers mænd kunne løfte DM-trofæet efter en forrygende gyserafslutning på sidste spilledag i Næstved, hvor en legendarisk Aabechscoring blev altafgørende. 

Mesterskabet blev KB’s definitivt sidste.