Forventede startopstillinger: Crystal Palace - Manchester United
Der er masser af Premier League-kampe i dag, og det hele slutter af med en kamp på Selhurst Park.
Her skal Crystal Palace op mod Manchester United, der kommer forbi med masser af selvtillid i bagagen.
I midtugen vandt Manchester United nemlig med hele 7-0 i Carabao Cuppen mod Barnsley. Det var den største sejr, som Erik ten Hag har taget i sin tid i klubben.
Læs også: Bayern-stjerne kan erstatte Christian Eriksen
Crystal Palace havde større udfordringer med at vinde 2-1 på udebane mod QPR i Carabao Cuppen, men Eberechi Eze endte som matchvinder.
Til aftenens kamp må Oliver Glasner undvære Chadi Riad, Rob Holding og Cheick Doucouré, mens Trevoh Chalobah og Matheus Franca er tvivlsomme.
Hos Manchester United begynder det at lysne på skadesfronten, men kampen kommer formentlig stadig lidt for tidligt for Rasmus Højlund og Mason Mount.
Sikkert er det dog, at Tyrell Malacia, Leny Yoro, Victor Lindelöf og Luke Shaw ikke er tilgængelige til kampen.
Der er kampstart klokken 18.30, og herunder kan du se vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op.
Crystal Palace (3-4-2-1): Henderson; Clyne, Guéhi, Lacroix; Muñoz, Wharton, Hughes, Mitchell; Nketiah, Eze; Mateta
Manchester United (4-2-3-1): Onana; Mazraoui, De Ligt, Martinez, Dalot; Ugarte, Mainoo; Garnacho, Eriksen, Rashford; Fernandes
David Coote er kampens dommer, og kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.