Annonce
Annonce

Forfærdelig tragedie: Fodboldspiller har fået sin straf

14.11.2026 Kl. 09:00

Det endte med et dødeligt udfald, da Tenerife-angriberen Jesus de Miguel stødte frontalt sammen med målmanden Jesus Owono. 

Keeperen fra FC Andorra var kommet meget, meget langt ud af sit mål. I et forsøg på at nå bolden bragede han brutalt ind i Jesus de Miguel. 

Angriberen fra Tenerife jagtede også bolden og så ikke målmanden komme farende. Det endte med, at angriberen fik hjertestop på banen. 

Han afgik efterfølgende ved døden. 

Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix

Episoden fandt sted for nylig, og efterfølgende har det spanske fodboldforbunds disciplinærkomité været i gang med at kigge på sagen. 

Nu er der faldet en endelig dom. 

Målmand har fået den maksimale straf

Det er nyhedsbureauet AFP, der kan fortælle, at Jesus Owono er blevet tildelt en lang karantæne. Målmanden fra FC Andorra skal afsone 12 karantænedage. 

– Det tragiske resultat af ulykken, der resulterede i Jesus de Miguels død, kender vi alle. I betragtning af sammenstødets karakter og de ledsagende omstændigheder er den maksimale sanktion – 12 spilledages karantæne – berettiget, lyder det fra disciplinærkomitéen. 

Jesus de Miguels død blev efterfølgende markeret både nationalt og internationalt. Ved den seneste runde i de europæiske turneringer blev der således afholdt et minuts stilhed til ære for spanieren. 

Du kan se vores bud på, hvordan Portugal og Danmark stiller op til lørdagens Nations League-kamp lige her

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce