Annonce
Annonce

Erik Sviatchenko tæt på chokskifte til Danmark

09.09.2026 Kl. 09:17

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Erik Sviatchenko har været tæt på at vende retur til Danmark i løbet af sommeren. Det bekræfter han nu selv. 

– Vi var i dialog med blandt andet Lyngby. Jeg har kun roser tilovers for dem og det, jeg har set fra dem indtil videre, fortæller Erik Sviatchenko til Tipsbladet.

Vilde Erling Haaland skriver Champions League-historie

– Det var ikke så langt væk, tror jeg. Der var nogle ting, der ligesom skulle gå op i en højere enhed, og det lykkedes bare ikke helt til sidst – også fordi det var lidt svært at komme ud af (Houston, red.) Dynamo. 

Forsvarsspilleren, som er blevet 34 år, lykkedes i sidste ende med at komme ud af kontrakten med amerikanske Houston Dynamo. 

Her fortsætter Sviatchenko karrieren

Han tager nu sammen med sin familie et eventyr i Thailand, hvor han har skrevet under på en kontrakt med Port FC. 

Dermed vender han heller ikke tilbage til Danmark i denne omgang, og nu er det spørgsmålet, om det kommer til at ske på et senere tidspunkt i karrieren. 

Et skifte til Lyngby Boldklub ville have været højst overraskende med tanke på det nære tilhørsforhold, som forsvarsspilleren har til FC Midtjylland. 

Tidligere i karrieren blev han også sat i forbindelse med et skifte til FC København, men det endte aldrig med at blive til noget. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce